Hillerøds to talentfulde karatebrødre, Frederik og Oscar, har trænet karate i otte år sammen - og det giver resultater. Pressefoto

Hillerøds to talentfulde karatebrødre, Frederik og Oscar, har trænet karate i otte år sammen - og det giver resultater. Pressefoto

Frederik er nu dobbelt danmarksmester i karate

Hillerøds talentfulde karatebrødre nyder at træne fuldt ud

Frederik Brix Pedersen fra Hillerød kan nu kalde sig dobbelt danmarksmester i Karate.

Allerede i foråret genvandt han sin titel som Danmarksmester i WKF, der er den kampform, der benyttes til OL, og for nylig blev han også danmarksmester i den traditionelle kampform Shobu Ippon (U16).

Frederik har trænet karate i otte år sammen med sin tvillingebror Oscar, og det har givet pote for Hillerøds karatebrødre.

Før i tiden har min bror og jeg altid fået skæld ud, så snart vi sloges. Nu får vi i stedet ros...

Frederik Brix Pedersen

Kort før Frederik genvandt sit danmarksmesterskab, kunne tvillingebror Oscar således løfte sejrspokalen ved Nordens største internationale karatestævne. Og Frederik varmede op til DM ved at krydse Øresund og vinde Swedish Karate Open.

Morgentræning

Brødrenes karatetalent er åbenlyst, hvorfor de nu begge er endt i talentidrætsklassen på Frederiksborg Byskole.

Her nyder de bl.a. godt af morgentræning i Frederiksborg Centret tre gange om ugen. Morgentræningen skal lære de unge talenter skadesforbyggende træning og optimere elevernes sportslige præstationer.

Karatebrødrene har altid nydt at træne fuldt ud:

"Før i tiden har min bror og jeg altid fået skæld ud, så snart vi sloges. Nu får vi i stedet ros gennem karaten," fortæller Frederik Brix Pedersen i en pressemeddelelse.

Lærer også høflighed

"Samtidig har det altid motiveret os, at det i karate også handler om at være respektfuld og høflig over for andre både i og udenfor dojoen, lyder det fra begge drenge i pressemeddelelsen.

Shobu Ippon er den traditionelle form for karate kumite (kamp). I Shobu Ippon kæmpes der til kun to scoringer.

Timing, teknik og kraft i slag og spark er afgørende, og en kamp kan være overstået på få sekunder. Samtidig kæmpes der uden en del af det beskyttelsesudstyr, der benyttes i sportskarate og til OL (WKF).

jesl

Publiceret 10 October 2019 16:00

Tjener Boldt på besøg i Alsønderup

Foredrag Skuespiller Per Pallesen kommer på besøg i Kulsviergården i Alsønderup og holder foredrag om et langt liv i dansk revy og teater. Det er Lanbosenior Nordsjælland, der arrangerer foredraget i Kulsviergården, hvor alle er velkomne. hvor der også serveres kaffe og kage.

Lokale unge med i familiemusical

Per Pallesen er kendt for en lang række roller ikke mindst på revyscenen og i TV. Man behøver blot sige ”osse li’e på en studs” og ”Yes my boys”, så husker de fleste danskere Per Pallesen som Mathiesen i et forrygende samspil med Tommy Kenter.

Festskrift skildrer 50 år med Alsønderup Fester

Også i rollen i Matador som tjener på Jernbanerestauranten, Severin Boldt husker mange Per Pallesen. Desuden har han været instruktør i flere revyer og på teatret.

Det foregår torsdag 31. oktober kl. 13.30.

CV

Se billederne: Alsønderup festede trods halvskidt vejr