Firmaidræt Hillerød inviterer til åbent hus på deres otte dartbaner i Firmaidrættens Hus. Pressefoto

Firmaidræt Hillerød inviterer til åbent hus på deres otte dartbaner i Firmaidrættens Hus. Pressefoto

Kom til åbent hus på dartbaner i Hillerød

Firmaidræt Hillerød inviterer alle interesserede til at afprøve dart på deres otte baner

dart Har du drømt om at spille dart på et højere niveau end ”værtshusdart”, eller hører du til en af de mange, der nyder at se den provokerende Peter Wright med hanekam og farvestrålende bukser, den kronragede Michael Van Gerwen eller veteranen Gary Anderson kaste de små pile direkte mod det planlagte mål på dartskiven, når der sendes dart på Eurosport? Så giver Firmaidræt Hillerød dig nu mulighed for at prøve det af på rigtige dartbaner og med en instruktør ved din side.

Firmaidræt Hillerød har hele otte dartbaner i Firmaidrættens Hus og kører hen over vinteren turneringer i både single og double.

"Vi ved godt, at man melder sig ikke ”bare” til en turnering – selvom der også vel at mærke også er plads til nybegyndere," fortæller Bjarne Madsen, der er formand for dart under Firmaidræt Hillerød og selv har spillet dart i over 20 år.

Åbent hus

De spiller hver tirsdag og torsdag, og netop for at give nye dartinteresserede mulighed for både at prøve og se deres lokaliteter i Firmaidrættens Hus på Milnersvej 35 (ved Tenniscentret), så holder de Åbent Hus - eller træningsaften - tirsdag 17. september og torsdag 19. september kl. 19-21. Alle er velkomne, og man behøver ikke at have en firmatilknytning.

Læs mere på www.firmaidræt-hillerød.dk.

Publiceret 14 September 2019 16:00

Tjener Boldt på besøg i Alsønderup

Foredrag Skuespiller Per Pallesen kommer på besøg i Kulsviergården i Alsønderup og holder foredrag om et langt liv i dansk revy og teater. Det er Lanbosenior Nordsjælland, der arrangerer foredraget i Kulsviergården, hvor alle er velkomne. hvor der også serveres kaffe og kage.

Lokale unge med i familiemusical

Per Pallesen er kendt for en lang række roller ikke mindst på revyscenen og i TV. Man behøver blot sige ”osse li’e på en studs” og ”Yes my boys”, så husker de fleste danskere Per Pallesen som Mathiesen i et forrygende samspil med Tommy Kenter.

Festskrift skildrer 50 år med Alsønderup Fester

Også i rollen i Matador som tjener på Jernbanerestauranten, Severin Boldt husker mange Per Pallesen. Desuden har han været instruktør i flere revyer og på teatret.

Det foregår torsdag 31. oktober kl. 13.30.

CV

Se billederne: Alsønderup festede trods halvskidt vejr