15-årige Axel Vang Christensen løb fem kilometer på 14 minutter og 23 sekunder og slog dermed U18-rekorden, oplyser hans klub FIF. Pressefoto: Christian Jørn

15-årige Axel Vang Christensen løb fem kilometer på 14 minutter og 23 sekunder og slog dermed U18-rekorden, oplyser hans klub FIF. Pressefoto: Christian Jørn

Axel spurtede sig til ny dansk rekord på 5000 meter

Axel Vang Christensen noteret for endnu en rekord, denne gang på 5000 meter

Det blev til endnu en rekord for den 15-årige FIF-løber Axel Vang Christensen på Odense Atletikstadion fredag 30. august.

Her deltog Axel Vang Christensen sæsonens sidste 5000 meter løb i regi af Baneturneringen, nu kaldet Tracks.

Med eliteløbere

Axel Vang Christensen var i A-heatet med start cirka kl. 20 sammen med flere eliteløbere fra AGF, blandt andre Jens Søndergaard, Omar Hassan, Mikkel Dahl Jessen og Mikael Johansen. De satte tempoet, hvilket gav Axel Vang Christensen gode betingelser for at løbe en god tid.

"Han plejer at løbe alene, særlig til ungdomsløb og senest til DM, fordi han løber så meget hurtigere end alderssvarende løbere. Denne aften blev han ganske vist fanget i anden bane, men efter tre omgange fandt han ind bag AGF-toget og fandt ind i en god rytme," skriver FIF i en pressemeddelelse.

Ny dansk rekord

Axel Vang Christensen løb de 5.000 meter på 14 minutter og 23 sekunder, hvilket er en bedre tid end rekorden for både Drenge 16 og 17 år. Den tidligere rekord var sat af Mohammed Bashir i 2001 i tiden 14 minutter og 36 sekunder.

Men Dansk Atletik registrerer ikke danske aldersrekorder på 5000 meter-distancen, før det år hvor man fylder 16 år, og den alder Axel Vang Christensen, som fyldte 15 år for en måned siden, jo ikke nået endnu. Men ifølge FIF bør hans tid noteres som ny dansk U18-rekord.

"Om rekorden registreres er nu op til DAF, der nok ikke har prøvet før, at så ung en løber under aldersklasserne sætter U18-rekord. Hvis den registreres, er det Axels rekordnotering nr. 22," skriver FIF.

Mdt

Publiceret 03 September 2019 14:30

Tjener Boldt på besøg i Alsønderup

Foredrag Skuespiller Per Pallesen kommer på besøg i Kulsviergården i Alsønderup og holder foredrag om et langt liv i dansk revy og teater. Det er Lanbosenior Nordsjælland, der arrangerer foredraget i Kulsviergården, hvor alle er velkomne. hvor der også serveres kaffe og kage.

Lokale unge med i familiemusical

Per Pallesen er kendt for en lang række roller ikke mindst på revyscenen og i TV. Man behøver blot sige ”osse li’e på en studs” og ”Yes my boys”, så husker de fleste danskere Per Pallesen som Mathiesen i et forrygende samspil med Tommy Kenter.

Festskrift skildrer 50 år med Alsønderup Fester

Også i rollen i Matador som tjener på Jernbanerestauranten, Severin Boldt husker mange Per Pallesen. Desuden har han været instruktør i flere revyer og på teatret.

Det foregår torsdag 31. oktober kl. 13.30.

CV

Se billederne: Alsønderup festede trods halvskidt vejr