Axel Vang Christensen spurtede sig i weekenden til tre guldmedaljer til DM i atletik for ungdom. Privatfoto

Axel Vang Christensen spurtede sig i weekenden til tre guldmedaljer til DM i atletik for ungdom. Privatfoto

Axel Vang Christensen hev tre guldmedaljer hjem til DM

Løber Axel Vang Christensen fra FIF vandt i weekenden tre guldmedaljer til DM for ungdom og slog to danske rekorder

Ved de danske mesterskaber for ungdom i Greve i weekenden 24.-25. august blev FIF Hillerød flot repræsenteret på præmieskamlerne.

Axel Vang Christensen er netop fyldt 15 år og har i mange måneder haft fuld fokus på et helt specielt løb, nemlig 2000 meter forhindring til DM. Han har en ambition om at repræsentere Danmark til U18-EM i Rieti i Italien næste sommer på netop denne distance.

Axel Vang Christensens guldmedaljen var på intet tidspunkt i spil under løbet, og han bankede den danske rekord på 6 minutter og 16 sekunder eftertrykkeligt, så den nu lyder på 5 minutter og 56 sekunder. Forbedringen sender Axel Vang Christensen ind på Europaranglisten på en 8. plads. De 7 løbere, der har lidt bedre tider, er født i 2002, hvorved Axel Vang Christensen er bedste europæer i årgangene 2004 og 2003. Et opslag på verdensranglisten viser desuden, at der ikke er noteret en bedre tid i verden for årgang 2003 og 2004 i år.

Guld på 800 meter

Lørdagens guldmedalje og danske rekord var dog ikke nok for Axel Vang Christensen, for søndag havde han tilmeldt sig to yderligere løb, midt på dagen på 800 meter og om eftermiddagen på 3000 meter.

Selvom det var Axel Vang Christensens debut i konkurrence på 800 meter - og det slet ikke er hans distance, da han er mellem- og langdistanceløber, kom han alligevel ind på en førsteplads og sejrede i årets bedste tid på et minut og 58 sekunder. Dermed var weekendens anden guldmedalje i hus.

Guld i 3000 meter

Axel Vang Christensen stod få timer senere på stregen igen, denne gang til 3000 meter-finalen. Med ømme ben og et par timers hvil i bagagen var han ret presset og besluttede i samråd med træner Nicolaj Raagaard Sørensen, som ifølge klubben har en stor andel i de imponerende resultater, at han ikke ville have mellemtider undervejs og alene ville løbe på de kræfter, han havde i "tanken".

Alligevel satte han en ny dansk rekord på kun 8 minutter og 33 sekunder, og så var de 3000 meter tilbagelagt. Tiden er desuden under den hidtidige kvalifikationstid til samme Europamesterskaber for ungdom, 8 minutter og 35 sekunder.

Det blev dermed til tre guldmedaljer, to danske rekorder, en topplacering på Verdens- og Europaranglisten og to gange under forventet kvalifikationstid til U18 EM i italienske Rieti i juli 2020 for Axel Vang Christensen, som nu for alvor drømmer om at præsentere Danmark til mesterskabet.

Mdt

Publiceret 26 August 2019 10:47

Tjener Boldt på besøg i Alsønderup

Foredrag Skuespiller Per Pallesen kommer på besøg i Kulsviergården i Alsønderup og holder foredrag om et langt liv i dansk revy og teater. Det er Lanbosenior Nordsjælland, der arrangerer foredraget i Kulsviergården, hvor alle er velkomne. hvor der også serveres kaffe og kage.

Lokale unge med i familiemusical

Per Pallesen er kendt for en lang række roller ikke mindst på revyscenen og i TV. Man behøver blot sige ”osse li’e på en studs” og ”Yes my boys”, så husker de fleste danskere Per Pallesen som Mathiesen i et forrygende samspil med Tommy Kenter.

Festskrift skildrer 50 år med Alsønderup Fester

Også i rollen i Matador som tjener på Jernbanerestauranten, Severin Boldt husker mange Per Pallesen. Desuden har han været instruktør i flere revyer og på teatret.

Det foregår torsdag 31. oktober kl. 13.30.

CV

Se billederne: Alsønderup festede trods halvskidt vejr