Ion Meyer viser et af de mange fund frem. De har numre skrevet i panden.

Ion Meyer viser et af de mange fund frem. De har numre skrevet i panden. "Det ville vi aldrig gøre i dag, men lige i dette tilfælde er det en fordel. For det betyder, at vi ved, hvor de hører til."

Æbelholt var middelalderens Rigshospital

Samlingen af skeletter fra Æbelholt kloster er i international høj klasse og kan fortælle meget om liv, sygdom og død i middelalderen - ikke mindst på grund af en særpræget måde at grave ud på

Af
Af Tim Panduro og Maya Schuster (foto)

Der lugter af fugt og kælder i gården bag Fredericiagade 18 i København. Årsagen ligger ligefor. Et bjerg af halvt og helt kollapsede papæsker, drivvåde efter de voldsomme oversvømmelser, der ramte hovedstaden og Medicinsk Museion den 2. juli.
En studentermedhjælp skiller sider i en protokol fra hinanden, lægger trækpapir ind mellem de drivvåde sider. En anden bærer en lampe op fra kælderen, der om lørdagen stod fyldt med regn og hælder vand fra den ned i en kloakrist.

Tavse hovedpersoner

Men de egentlige hovedpersoner i redningsaktionen forholder sig passive. Med god grund. De har været døde i mellem 450 og 800 år. De blev begravet på Æbelholt Klosters kirkegårde lidt uden for Hillerød. Lægen Vilhelm Møller-Christensen gravede dem op mellem 1935 og 1948, og langt de fleste af de 800 skeletter havnede i magasinerne i kælderen under Medicinsk Museion. Nu ligger de i midlertidigt i åbne plastickasser. En del i gården, resten i tre rum i den 224 år gamle bygning,

International klasse

Samlingen er noget ganske særligt, fortæller samlingsleder Ion Meyer.
"Materialet fra Æbelholt er i en internationalt meget høj klasse. Der er næsten ingen steder i Europa, hvor man har foretaget så stor en samlet udgravning af en middelalderkirkegård, og vi får jævnligt henvendelser fra internationale forskere."

Stadig ny forskning

Han tager en lårbensknogle fra en plasticbakke.
"Hvis ikke vi havde fået delene pakket ud og lagt til tørring så hurtigt havde vi ikke kunnet styre tørringsprocessen og reddet knoglerne. Det ville være katastrofalt. Der er stadig nye muligheder for at forske i for eksempel sygdomme og levetid i middelalderen, og udgravningen er dokumenteret, så vi ved, hvilke perioder de enkelte dele af kirkegården stammede fra. Så der kan også laves undersøgelser af kortere perioder..?

Lægens særlige metode

En anden ting, der gør Æbelholt-samlingen til noget ganske særligt er udgravningsmetoden.
"Som læge foretog Vilhelm Møller-Christensen udgravningerne på en måde, som arkæologer har harcelleret over, men som har givet nogle fordele. Han har dokumenteret fundene som naturvidenskabsmand, og det betyder blandt andet, at skader efter syfilis og spedalskhed og andre sygdomme, der kan ses på knogler, er blevet registreret. Han havde også lægestuderende og anatomistuderende til at hjælpe med udgravningerne", siger Ion Meyer og viser et lille glas med korkprop frem. Inden i det ligger tre knogler, næppe er mere end et par milimeter lange.

"Det er knogler fra det indre øre, og udgravningsholdets anatomiske viden har gjort, at de er kommet med. Jeg har sjældent set arkæologer få de knogler med. Arkæologer kan nogle andre ting, men tværfagelige udgravninger ville være af det gode."

Spedalskhed og øksehug

Livet har ikke været let i middelalderen, kan man forvisse sig om. På nogle kranier er den skarpe næseknogle forsvundet - et tegn på syfilis, der æder det blødeste knoglevæv først.

Spedalskhed er også synligt på flere knogler.Ion Meyer viser en fodknogle frem. Den er stærkt forvitret.
"Der er ingen tvivl om at vedkommende har været meget synligt mærket af spedalskhed inden dødsfaldet.?
Andre kranier indeholder spor efter brutale hug i kraniet. Krig og ufred var dagens orden i dele af middelalderen, og hvis ikke sygdom tog livet af folk i en ung alder, mødte de ikke sjældent en voldelig død. Et kranie, Ion Meyer trækker op af en kasse, indeholder ikke mindre end otte hug efter en økse eller et sværd. Skarpe kanter omkring et hul i kraniet viser at manden er død af angrebet, men andre kranier viser spor efter selv svære læsioner, der er blevet mere eller mindre helet. Og faktisk var Æbelholt Kloster det nærmeste man kom et Rigshospital i middelalderen.

Munke i særklasse

"Der fandtes ikke læger. Man var afhængig af kloge folk. Så hvis man havde mulighed for at opsøge Æbelholt, gjorde man det. Munkene på Æbelholt var blandt dem, der vidste mest om sygdom i Danmark i den periode."

Det hindrede ikke, at folk døde i deres varetægt. Og en god del af de døde er havnet i bygningen i København, hvor de deres efterliv nu er forlænget. Hvor det skal fortsætte er endnu uvist.

"Men de skal ikke tilbage i kælderen igen", siger Ion Meyer med eftertryk.
"Jeg var i forvejen i gang med at forhandle med Panuminstituttet om magasinplads, og jeg håber, at det bliver løsningen. Men nu skal vi først have dem pakket om."

Publiceret 12 July 2011 08:00

Tjener Boldt på besøg i Alsønderup

Foredrag Skuespiller Per Pallesen kommer på besøg i Kulsviergården i Alsønderup og holder foredrag om et langt liv i dansk revy og teater. Det er Lanbosenior Nordsjælland, der arrangerer foredraget i Kulsviergården, hvor alle er velkomne. hvor der også serveres kaffe og kage.

Lokale unge med i familiemusical

Per Pallesen er kendt for en lang række roller ikke mindst på revyscenen og i TV. Man behøver blot sige ”osse li’e på en studs” og ”Yes my boys”, så husker de fleste danskere Per Pallesen som Mathiesen i et forrygende samspil med Tommy Kenter.

Festskrift skildrer 50 år med Alsønderup Fester

Også i rollen i Matador som tjener på Jernbanerestauranten, Severin Boldt husker mange Per Pallesen. Desuden har han været instruktør i flere revyer og på teatret.

Det foregår torsdag 31. oktober kl. 13.30.

CV

Se billederne: Alsønderup festede trods halvskidt vejr