Coca-Colas julelastbil kommer til Ullerød. Pressefoto

Coca-Colas julelastbil kommer til Ullerød. Pressefoto

Velgørende Coca-Cola-lastbil parkerer ved SuperBrugsen

Coca-Cola julelastbilen kommer til Ullerød. Her kan støtte Mødrehjælpens julehjælp til trængte familier

branding Coca-Colas julelastbil kører for tredje år i træk rundt i hele Danmark – og i år besøger den også Hillerød. Det sker ved SuperBrugsen på Frederiksværksgade 119 i Ullerød mandag 16. december kl. 15-19.

Når lastbilen parkerer i Ullerød, kan man få en gratis Coca-Cola. Samtidig kan man donere et beløb til Mødrehjælpens julehjælp og få en miniatureudgave af julelastbilen eller en miniatureudgave af en stor snekugle, som julelastbilen tager med rundt på tur, med hjem.

I år kan man også opleve julestemningen indeni julelastbilen og tage tage en selfie med julemanden. Man kan også komme ind i en kæmpe snekugle.

Støtte til julehjælp

Sidste jul indsamlede julelastbilen over 400.000 kroner til Mødrehjælpens velgørende arbejde for økonomisk trængte børnefamilier. Den store opbakning er man glad for hos Mødrehjælpen:

"Det er hårdt for familierne, når der ikke er råd til at holde jul. Det er både stressende og skuffende ikke at kunne fejre julen på lige fod med andre, eller ikke at kunne dele den med sine nærmeste. Derfor er det fantastisk at se opbakningen fra alle de danskere, der møder Coca-Colas julelastbil og samtidig gør en forskel for børnefamilier i Danmark, der ikke ellers ville have råd til at fejre jul. Takket være den hjælp er det muligt, at vi kan uddele julehjælp igen i år,” udtaler Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen, i en pressemeddelelse.

Hvis man har behov for julehjælp, kan man ansøge på Mødrehjælpens hjemmeside frem til 12. december.

Man kan kravle ind i en stor snekugle og tage et foto. Pressefoto

Man kan kravle ind i en stor snekugle og tage et foto. Pressefoto

'

Publiceret 01 December 2019 09:00