Arkivfoto

Arkivfoto

6. klasser dyster om at blive Danmarks klogeste

Elever fra 11 klasser i Hillerød dyster om at blive Danmarks klogeste 6. klasse

viden Over 500 6. klasser dyster i år om titlen 'Danmarks klogeste klasse' i bibliotekernes landsdækkende videns- og læsequiz 'Smart Parat Svar'.

Onsdag 4. december samles eleverne fra Hillerød Kommunes 6. klasser til quizdyst i Truckhallen bag ved Hillerød Bibliotek. Her skal de svare på spørgsmål om litteratur, historie, geografi og mytologi. Quizzen udfordrer ikke kun børnenes viden, hukommelse og evne til at tænke hurtigt, men også deres evne til at samarbejde.

I den lokale runde dyster 11 klasser med hver sit hold på fem elever, hvor kun én klasse vinder og dermed går videre til en regional runde. Vinderne fra regionen dyster om en plads i den store finale. Den regionale runde finder sted onsdag den 15. januar 2020.

Kampen om den endelige titel og en præmie på 10.000 kroner udspiller sig onsdag 5. februar 2020 i Magasinet i Odense. Finalen afholdes i samarbejde med alle 8 TV2-regioner, der vil følge dysten tæt.

Publiceret 01 December 2019 16:00