Udlejningen af 65 af de i alt 127 nye boliger i ejendommen 'Carlsbakken' starter på søndag. Illustration: Balder

Udlejningen af 65 af de i alt 127 nye boliger i ejendommen 'Carlsbakken' starter på søndag. Illustration: Balder

Nu starter udlejningen af 65 nye lejligheder midt i byen

Balder begynder udlejningen af 65 lejligheder i 'Carlsbakken' på søndag

En helt ny bydel er ved at tage form ved stationen, hvor boligbyggeriet 'Carlsbakken' nu melder klar til udlejning.

Udlejningen af de nye boliger begynder på søndag den 24. november mellem klokken 13-15.

Det oplyser firmaet Balder i en pressemeddelelse.

Ejendommen 'Carlsbakken' kommer til at bestå af 127 lejeboliger, hvoraf de første 65 udbydes til leje fra på søndag.

"Lejlighederne vil variere i størrelse fra 2-5 værelser, fordelt på 62-109 kvadratmeter. Stort set alle lejligheder får terrasse eller egen altan, og dertil kommer en stor fælles tagterrasse på 300 kvadratmeter samt et fælles gårdrum. Boligerne vil være klar til indflytning allerede i foråret 2020," skriver Balder i pressemeddelelsen.

Sådan ser 'Carlsbakken' ud set fra oven. Illustration: Balder

Sådan ser 'Carlsbakken' ud set fra oven. Illustration: Balder

Kuperet terræn

Carlsbakken er tegnet af den prisvindende arkitekt- og planlægningstegnestue Holscher Nordberg. Bebyggelsen opføres i rødbrune teglsten som en historisk reference til mange af de eksisterende bebyggelser i Hillerød samt til Teglsøerne, der tidligere er brugt til leropgravning.

Navnet Carlsbakken er en kombination af beliggenheden tæt på Carlsbergvej samt det skrånende terræn, som ejendommen er placeret på.

”Vi har udnyttet det flotte kuperede terræn til at designe et byggeri, hvor kælderen er bygget ind i skrænten, så du kan cykle niveaufrit ind i den overdækkede cykelparkering her,” siger projektleder i Balder, Lasse Aagaard-Møller.

Stor interesse

Udlejningen af lejlighederne i 'Carlsbakken' sker sker i samarbejde med LokalBolig Hillerød, der allerede har oplevet stor interesse for projektet.

”Vi oplever overvældende stor interesse for Carlsbakken, der tiltrækker både familier, par, singler og seniorer, da der er rigtig mange forskellige planløsninger. Derudover bor man både centralt i Hillerød samt stationsnært, så der er gode muligheder, både hvis man har sin daglige gang i Hillerød, men også hvis man pendler til oplandet eller København,” lyder det fra Emil Nielsen, der er salgschef hos LokalBolig Hillerød og ansvarlig for udlejning af ejendommen.

Det første åbne hus på Carlsbakken finder altså sted på søndag den 24. november mellem klokken 13 og 15 på adressen Carlsbergvej 18.

Du kan også læse mere om projektet på carlsbakken.dk.

mw

Publiceret 20 November 2019 16:00