Hundemessen i FrederiksborgCentret i weekenden blev en stor succes. Foto: Jan F. Stephan

Hundemessen i FrederiksborgCentret i weekenden blev en stor succes. Foto: Jan F. Stephan

Se billederne: 2.000 hunde og deres ejere indtog FrederiksborgCentret

Af
Martin Warming

FrederiksborgCentret dannede i weekenden rammen om hundemessen 'Alt til Hund & ejer'.

Ikke færre end 2.000 hunde og deres medbragte ejere lagde vejen forbi hundemessen, fortæller Paw Kim Olsen, der er ansvarlig for messen.

"Det var en stor succes, og vi havde endnu flere besøgende i år i forhold til sidste år. Vi endte med et besøgstal på omkring 4.500 mennesker og 2.000 hunde," fortæller Kim Paw Olsen til Hillerød Posten.

På hundemessen kunne man blandet andet deltage i forskellige workshops, høre foredrag og deltage i forskellige konkurrencer. Derudover kunne man også få inspiration til tips og tricks i forhold til aktiviteter, træning, udstyr, foder og pleje for hunde i alle aldre.

Det var anden gang, hundemessen blev afholdt, og Kim Paw Olsen tør godt love, at messen vender tilbage igen til næste år.

"Jeg var rundt og tale med samtlige 50 udstillere, og de var meget tilfredse, så jeg er ret sikker på, at der kommer en hundemessen igen til næste år," siger Kim Paw Olsen.

Publiceret 18 November 2019 14:01