Nick Hækkerup besøgte blandt andet arresten og retten i Hillerød, da han i fredags var på rundtur i det nordsjællandske. Billedet her stammer dog ikke fra besøget. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Nick Hækkerup besøgte blandt andet arresten og retten i Hillerød, da han i fredags var på rundtur i det nordsjællandske. Billedet her stammer dog ikke fra besøget. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Hækkerup på hjemmebane: "Jeg har fået mange gode indspark"

Hillerøds tidligere borgmester og nuværende justitsminister Nick Hækkerup (S), der stadig bor i Hillerød, var i fredags på rundtur i Nordsjælland for at besøge en række af de myndigheder, der hører til under ham.

Første stop var i Helsingør, hvor Nick Hækkerup hilste på politidirektør Jens-Christian Bülow og resten af staben i Nordsjællands Politi og blev vist rundt på politistationen i Helsingør.

Efterfølgende gik turen til Hillerød, hvor Nick Hækkerup besøgte kriminalforsorgen, hvor han blev vist rundt i Hillerød Arrest og fik lejlighed til at hilse på personalet.

Dagens sidste besøg var i Retten i Hillerød. Efter en kort rundvisning sluttede turen med, at ministeren overværede en konkret nævningesag.

”I dag har været en utrolig givende dag for mig. Jeg har haft lejlighed til at komme ud i virkeligheden og hilse på en række af de medarbejdere, der hver dag knokler for at sikre den fælles tryghed i samfundet og særligt den lokale tryghed i Nordsjælland. Vi skylder dem en utrolig stor tak for deres dedikation, og personligt har jeg i dag fået mange gode indspark, som jeg tager med tilbage til Justitsministeriet," sagde Nick Hækkerup efter rundturen i Nordsjælland og Hillerød.

mw

Publiceret 18 November 2019 07:50