Der er lygtefest foran plejehjemmet i Skævinge.

Der er lygtefest foran plejehjemmet i Skævinge. Creativa Images - stock.adobe.com

Lys i mørket i Skævinge

Året sluttes af med hyggelige arrangementer i Skævinge

samvær Igen i år slutter ISS Klub Frivillig årets arrangementer i Skævinge af med manér: en lygtefest med lysoptog og en stor juletræsfest med alt, hvad dertil hører.

Onsdag 20. november kl. 17 mødes både børn og voksne foran plejehjemmet Bauneparken med lygter og lys. Herefter går man gennem hele byen og lyser op i mørket. Der sluttes af med varme boller.

Alle er velkomne, og der er ingen tilmelding.

Søndag 15. december mellem 14 og 17 afholdes den traditionsrige juletræsfest i hallen. Her plejer at komme over 300 børn, voksne og en enkelt julemand. Billetter kan købes gennem Klub Frivillig.

“Begge arrangementer støtter det lokale sammenhold og fællesskab. Det er vigtigt for os at lave noget hyggeligt i Skævinge her i vintermånederne, så der ikke kun er én stor fest til sommerens Skønne Skævinge,” siger Lasse Petersen, formand for Klub Frivillig.

Publiceret 17 November 2019 15:00