Arkivfoto

Arkivfoto

Lokalråd inviterer til borgermøde om Hillerøds trafik

Vær med til at debattere Hillerøds trafik på møde i Kedelhuset

trafik Hillerød Bys Lokalråd inviterer alle borgere i Hillerød til møde i Kedelhuset, Fredensvej 12B, Hillerød, mandag 18. november kl. 19-21.

Lokalrådet vil denne gang gerne høre, hvad borgerne mener om byens trafik med videre. Det er deltagerne, der bestemmer, hvad der skal drøftes ved det bord, hvor de sidder.

Lokalrådet kan dog nævne nogle emner, som kan tages op til drøftelse, f.eks. fartbegrænsning i midtbyen, cykelgader, ensretning, varekørsel med store lastbiler, politiets tilstedeværelse/mangel på samme, adgangsveje til Multihal på Milnersvej, det nye boligkvarter Frederiksbro, den nye bydel Favrholm, motorvejens forlængelse og p-huse og p-pladser med/ uden betaling.

Efterfølgende bliver konklusioner ved de enkelte borde samlet ind og skrevet sammen til et samlet referat, som efterfølgende vil blive offentliggjort.

Der er gratis adgang.

Hillerød Bys Lokalråds bestyrelse. Arkivfoto

Hillerød Bys Lokalråds bestyrelse. Arkivfoto

Publiceret 14 November 2019 06:00