Pernille Strøm Øster og hendes familie startede efter Jonas’ død med at samle glasskår. For præsten pegede på, at sorgen kan føles som glasskår, fordi noget, der var helt, er gået i stykker. Glasskår er hårde og skarpe. Men med tiden kan glasskår blive bløde og skarpe, for eksempel hvis de ligger på stranden og bliver slebet til af vandet. Arkivfoto: Mdt

Pernille mistede sin lillebror Jonas: Hendes podcast om sorg fortsætter på Radio 4

Pernille Strøm Øster, som mistede sin lillebror i 2014 i en ulykke, fortsætter sin podcast om sorg og død

sorg Gymnasieeleven Jonas døde i 2014 i en tragisk ulykke, hvor han blev ramt af et tog på vej væk fra en gymnasiefest. Hans storesøster Pernille Strøm Øster har siden stået frem både i en bog og i en podcastserie og fortalt om sin sorg - for at nedbryde tabuet om sorgen og døden, som kan være så svær at tale om.

Nu har podcastserien ’Jeg plejede at tro på for evigt’, som hun laver sammen med sin medvært Julie Schelhart for Landsforeningen Liv&Død, premiere på anden sæson. Nu bliver den til et fast radioprogram på den nye radiokanal Radio 4. Julie Schelhart mistede sin mor Mette i 2016, da hun døde af en hjerneblødning.

Enormt behov

Landsforeningen Liv&Død, som står bag podcasten, mener, at interessen afspejler et enormt behov for at tale om dem, vi mister.

"For mange mennesker er død og sorg tabubelagte og ubehagelige emner. Det er derfor helt fantastisk, at vi er lykkedes med vores mission med denne podcastserie: At medvirke til at nedbryde tabuet omkring sorg og død, så vi bliver bedre til at tale om alt det, som er så svært – og så vi dermed ikke længere står alene med vores sorg. Gennem samarbejdet med Radio 4 når vi ud til endnu flere mennesker, både dem som har mistet, og dem som er pårørende til nogen, der har lidt et tab," udtaler direktør i Landsforeningen Liv&Død, Kirsten Søndergaard, i en pressemeddelelse.

Foreningen håber at give mennesker, som har mistet, håb gennem andres historier om deres tab.

Selvom det er nogle år siden, at Pernilles bror og Julies mor døde, er sorgen stadig present og en del af livet, og det vil den altid være. Det er en central del af de samtaler, der har været og vil være i podcasten: Sorg er ikke noget, man skal komme sig over eller igennem, man har den med sig resten af livet.

’Jeg plejede at tro på for evigt’ bliver fortsat udgivet som podcast både hos Radio 4, på podcast-platforme og på Landsforeningen Liv&Døds hjemmeside. Nye afsnit lægges op hver torsdag.

Mdt

Pernille Strøm Øster, som mistede sin lilelbro ved en ulykke i 2014, og Julie Schelhart, som mistede sin mor Mette af en hjerneblødning i 2016, fortsætter sammen deres podcastserie om sorg og den tabubelagte død. Pressefoto: Daniel Buchwald

Publiceret 10 November 2019 09:00