Skoleparkens nye legepladser blev indviet søndag eftermiddag. Foto: Martin Warming

Skoleparkens nye legepladser blev indviet søndag eftermiddag. Foto: Martin Warming

Festdag for børn og barnlige sjæle: Skoleparkens nye legepladser indviet

Børnene i Skoleparken har måttet undvære legepladser i mange år, men nu er de nye legepladser endelig klar til brug

Af
Martin Warming

indvielse Søndag var en festdag for børn og barnlige sjæle i Skoleparken på Hillerødsholmsalle.

Her fik de nemlig - langt om længe - lov til at tage de nye legepladser i brug.

Skoleparken har været igennem en omfattende renovering de seneste år, og nu er de nye, flotte legepladser altså også klar til at blive indtaget.

Se flere billeder fra indvielsen i galleriet nederst i artiklen...

Det er OKNygaard, der har bygget legepladserne. Firmaet har også lavet de grønne områder, belægningerne og parkeringspladserne i Skoleparken.

"For os har det været prikken over i'et også at få lov til at lave legepladserne i Skoleparken. Det har været en stor fornøjelse for os at gå heroppe med alle de søde og flinke beboere, vi har mødt i vores dagligdag. Det skal I have tak for," sagde Martin Frederiksen ved indvielsen søndag eftermiddag.

"Der har været meget snak om, hvem der skal kunne bruge legepladserne, og hvad de skal kunne. Og her har legepladsudvalget været en stor medspiller og bidraget med mange gode tanker og ideer. Målet har været, at de fleste aldersgruppe skal kunne lege på samme plads, så man kan tage herned og hygge sig sammen som en hel familie," lød det fra Martin Frederiksen.

Martin Frederiksen fra OKNygaard (længst væk), Kenneth Poulsen, der er afdelingsformand i bestyrelsen i Skoleparken, og Lene Andersen, der er formand for Boligselskabet Nordsjælland, klippede - sammen med børnene - den røde snor til legepladserne. Foto: Martin Warming

Martin Frederiksen fra OKNygaard (længst væk), Kenneth Poulsen, der er afdelingsformand i bestyrelsen i Skoleparken, og Lene Andersen, der er formand for Boligselskabet Nordsjælland, klippede - sammen med børnene - den røde snor til legepladserne. Foto: Martin Warming

Mødested

Men legepladserne skal fungere som andet end legepladser, fortæller Martin Frederiksen.

"Man skal ikke bare kunne lege her. Det skal også være et sted, man kan mødes med sine naboer og hygge sig, og derfor er der blevet opsat grill og bænke på pladserne," fortæller projektlederen.

Lena Andersen, der er bestyrelsesformand i Boligselskabet Nordsjælland, glæder sig også over, at legepladserne er klar.

"Hvor er det dejligt, at der er blevet skabt sådan nogle gode muligheder for børnene igen. For de har godt nok måttet undvære legepladser i mange år," konstaterede hun ved søndagens indvielse.

Publiceret 04 November 2019 13:00