Her kan du få overblikket over, hvad der sker i Frivilligcenter Hillerød i uge 43. Arkivfoto

Her kan du få overblikket over, hvad der sker i Frivilligcenter Hillerød i uge 43. Arkivfoto

Det sker i Frivilligcenter Hillerød: Mobil dyreklinik kommer til byen

Dyreværnets mobile dyreklinik, Frynseklinikken, besøger igen Hillerød, hvor den holder mellem frivilligcentret og biblioteket.. Klinikken er bemandet af en erfaren smådyrsdyrlæge og en autoriseret veterinærsygeplejerske. Alt udstyr er på lige fod med en almindelig klinik, og alle operationer foregår under nøje overvågning, nøjagtig som på en almindelig dyreklinik. Her kan man få tilset sin hund eller din kat – og man betaler bare det, man kan.

I Hemingway Club Hillerød fortæller journalist Bo Tao Michaelis om forfatteren, mennesket, manden og myten, Ernest Hemingway, der har lagt navn til klubben, og Danske Slægtsforskere i Hillerød kan se eksempler på, hvordan protokollerne fra Fødselsstiftelsen i København kan udnyttes.

Mandag 4. november

09.00-10.00 DOF Hillerød Fritidsskole - Qigong

10.00-13.00 Kvindekrisecentret - Lev uden vold. Organisationen Lev Uden Vold har oprettet en selvhjælpsgruppe for tidligere voldsudsatte kvinder i samarbejde med Hillerød Krisecenter og Frivilligcenter Hillerød. Selvhjælpsgruppen mødes den første mandag/mdr.

10.15-15.45 FOF-kursus i billedkunst

12.00-14.00: Styrk din krop - Alsidig og hensyntagende træning for knap så mobile ældre 65+. Aktiviteterne foregår både stående, gående og på stole.

14.30-17.00 Sprog- og netværkscafé. Frivillige tilbyder hjælp til lektier, det danske sprog og papirer fra det offentlige. Åben café, der blandt andet henvender sig til flygtninge og indvandrere, der går på sprogskole eller anden uddannelse. Der tales dansk på alle niveauer.

17.00-19.00: NA (Narcotics Anonymous) - Selvhjælpsgruppe for misbrugere, der er eller vil være stof- og alkoholfri.

18.00-21.00 Foreningen Vi har mistet et barn - Selvhjælpsgruppe med dialog og støtte mellem forældre, der har mistet et barn.

19.00-21.30: ACA (Adult Children of Alcoholics) - netværksmøde for voksne børn af alkoholiseret eller anden dysfunktionel familie.

Tirsdag 5. november

09.45-11.00: Motion med Hillerød Motionsvenner – motion og fællesskab, hvor alle kan være med.

10.00-15.00: Kreativt værksted - mal, strik eller hækl i. Medbring selv dine materialer. Deltagerne sparrer og støtter hinanden.

15.00-16.30 KOL-motionshold i regi af lungeforeningen. Rolig motion med efterfølgende samvær. Der er oprettet venteliste.

15.30-17.30 Amnesty International. Medlemsmøde i lokalafdeling Hillerød/Allerød.

16.30-18.00: Økonomisk råd og vejledning - Et tilbud til alle borgere, der har behov for økonomisk råd og vejledning baseret på hjælp til selvhjælp. Alle er velkomne, men bestil venligst tid.

17.30-18.30: Advokathjælpen i Hillerød - Hillerøds advokater giver gratis og anonym retshjælp til alle.

18.30-23.00: Hillerød Skakklub - Kl. 18.00 - 19.30: Træning for børn og unge i alderen 6-16 år. Kl. 19.30-20.00: Træning for seniorer. Herefter spilles der partier.

19.00-21.30 Danske Slægtsforskere i Hillerød

Emne: Fødselsstiftelsen i København. Foredragsholder og slægtsforsker Hans Peter Poulsen viser en række eksempler på, hvordan protokollerne kan udnyttes.

Onsdag 6. november

09.00-14.00: Klatmalerne - Netværksgruppe, som maler i atelieret.

09.30-12.00 Hemingway Club Hillerød – Ernest Hemingway, mennesket, manden og myten Journalist Bo Tao Michaelis holder foredrag om den skelsættende og epokegørende forfatter Ernest Hemingway. Hans berømte skrivestil, minimalisme med det hårdkogte, nøgterne og nøgne sprog skabte skole med hans romaner og noveller fra 1920erne og frem med romaner som ’Farvel til våbnene’, ’Hvem ringer klokkerne for’ og ’Den gamle mand og havet’. Hemingway Club Hillerød er et socialt netværk for voksne mænd i alderen 60+. Netværket bygger på frivillighed og fællesskab. Foredrag og socialt samvær. På grund af et overvældende antal tilmeldte til klubben er der desværre lukket for yderligere tilgang, men venteliste er oprettet.

10.00-12.30 It-café

Ældre Sagen og Frivilligcenter Hillerød samarbejder om en it-café, hvor It-frivillige vil onsdage i ulige uger hjælpe med små og store problemer på it-området. Det gælder pc’er, tablets og mobiltelefoner samt tilsvarende Apple-versioner.

11.00-13.00 Ældre Sagen – Hillerød

Bliv orienteret om muligheder ved at være med i Ældre Sagen. Du kan møde repræsentanter for bestyrelsen ”ansigt til ansigt” i frivilligcentret. Få information om Ældre Sagens arbejde, hør hvordan du kan deltage og engagere dig. Kom gerne og diskuter nye ideer eller køb dine billetter til arrangementer m.v.

19.00-21.00 Netværket Broen

Åben trivselsgruppe, der tilbyder fællesskab for voksne over 18 år, der er i et recovery-forløb eller har afsluttet et behandlings- eller sygdomsforløb. Mulighed for at dele erfaringer, glæder og sorger med ligesindede.

19.30-20.45: Pårørende til alkoholikere (Al-Anon). Anonym selvhjælpsgruppe mødes om det at være pårørende til alkoholikere. Alle interesserede er velkomne.

19.30-20.45: Alateen - Selvhjælpsgruppe for teenage-pårørende til alkoholikere.

Torsdag 7. november

09.30-11.00: Styrk din krop - Alsidig og hensyntagende træning for knap så mobile ældre 65+. Aktiviteterne foregår både stående, gående og på stole.

09.50-12.00: Cykelgruppen Fri-hjul I - Cykelgruppen er for dig, der har en cykel og vil kunne cykle 20 km på et par timer. Venteliste er oprettet.

10.30-14.10: FOF-kursus i spansk

11.00-13.30: Åndehullet - Motion fortrinsvis på stole, øvelser med elastikker, stående, gående øvelser for folk med en lungelidelse.

13.00-15.00 Kom med!-gågruppe. Turen er for dig, der ønsker en hyggelig gåtur sammen med andre - uanset om du bruger stok, rollator eller bare ikke er så vant til at gå ture. Vi mødes i frivilligcentret og går herfra i al slags vejr. Efter turen drikker vi en kop kaffe/te sammen.

16.00-18.00 Herreværelset

En gruppe for mænd, som alle har det til fælles, at de har haft en hjertelidelse og/eller er hjertepatient. Gruppen er baseret på hjælp til selvhjælp, hvilket betyder, at deltagerne får mulighed for at håndtere egen situation, tanker og oplevelser gennem fortælling og refleksion. Hjerteforeningen Hillerød og Frivilligcenter Hillerød tilbyder gruppen i et samarbejde.

16.00-18.00 Trivselsgruppe for søskende til børn med særlige udfordringer

En trivselsgruppe for børn er et fællesskab for børn med de samme udfordringer. Her sættes der ord på deres situation, de hjælper hinanden med at afklare dilemmaer, ser nye handlemuligheder og oplever, at de ikke er alene. Gruppen ledes af to voksne frivillige.

18.30-21.00: Vennepunktet - Mødested for ensomme over 24 med det formål at hjælpe ensomme voksne ud af isolation og ensomhed og arrangere aktiviteter, der opbygger fællesskaber og skaber muligheder for nye venskaber.

18.30-21.30 Nyreforeningen

Netværksgruppemøde for yngre nyresyge.

19.00-21.00 Angstforeningen – selvhjælpsgruppe, hvor ligesindede mødes

Del dine tanker og erfaringer omkring angst og håndtering af de udfordringer, angsten kan medføre.

19.00-21.00 ADHD-foreningen: Café for voksne med ADHD

Cafeen er et frirum, hvor du kan tale med ligestillede og få støtte til de udfordringer, du oplever i hverdagen. Der vil først være et oplæg og en styret snak om dagens emne, senere er der åben café med kaffe, te og småkager. Åben for medlemmer og interesserede. Man møder bare op.

Fredag 8.november

09.50-12.00: Cykelgruppen Fri-hjul II - Cykelgruppen er for dig, der har en cykel og vil kunne cykle 20 km på et par timer. Venteliste er oprettet.

10.00-12.00 Frynseklinikken

Dyreværnets mobile dyreklinik, Frynseklinikken, besøger Hillerød, hvor den vil være at finde på pladsen mellem Frivilligcenter Hillerød og biblioteket, Fredensvej 12. Klinikken er bemandet af en meget erfaren smådyrsdyrlæge og en autoriseret veterinærsygeplejerske. Alt udstyr er på lige fod med en almindelig klinik og alle operationer foregår under nøje overvågning, nøjagtig som på en almindelig dyreklinik. Her kan du få tilset din hund eller din kat – og du betaler bare det, du kan.

10.00-12.00: Alzheimerforeningen – Gotvedgymnastik, hvor pårørende og efterlevende til mennesker med demens kan deltage og efterfølgende nyde hyggeligt samvær og erfaringsudveksling over en kop kaffe/te. Gymnastikken varer cirka en time og et kvarter og hygge cirka 45 min. Der er mulighed for, at den demensramte ægtefælle/forældre sideløbende kan deltage i aktiviteter med andre i samme situation i et tilstødende lokale.

15.00-17.30 Veterancafé i Hillerød

Veterancafeen holder åben hver anden fredag (ulige uger). Målet er at skabe et lokalt sted og netværk, hvor veteraner og pårørende - over en kop kaffe eller te – kan udveksle gode såvel som dårlige historier og oplevelser samt give og få støtte og hjælp til selvhjælp.

Søndag 10. november

14.30-18.30 Sathya Sai Baba – sang

Frivilligcenter Hillerød

Fredensvej 12c

3400 Hillerød,

tlf. 4824 1907

info@frivilligcenter-hillerod.dk

www.frivilligcenter-hillerod.dk

www.facebook.com/Frivilligcenter.hillerod

Publiceret 04 November 2019 12:41