Bygherren ønsker at opføre ca. 30 nye boliger ved den lowsonske gård. Arkivfoto: Mdt

Bygherren ønsker at opføre ca. 30 nye boliger ved den lowsonske gård. Arkivfoto: Mdt

Borgerne skal høres om Lowsons Have

Borgerne skal nu høres om forslaget om at bygge etageboliger på Møllestræde 4 i ejendommen med den fredede lowzonske gård i centrum af Hillerød.

Sagen var på dagsordenen i Økonomiudvalget den 23. oktober, hvor et enigt udvalg besluttede, at forvaltningen skal udarbejde et forslag til lokalplan - og forud for det holder kommunen et tidligt dialogmøde om den startredegørelse, som der allerede nu er udarbejdet om byggeriet.

Politikerne i Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget var ikke enige om, hvorvidt kommunen på forhånd skulle tage stilling til, om byggeriet skal holde sig i en højde på 3,5 etager - eller om der må bygges i op til 4,5 etager. I Økonomiudvalget var man dog enige om at vente med at tage stilling til efter det første borgermøde er holdt. Sagen skal derefter genoptages i både ABT-udvalget og Økonomiudvalget.

Mdt

Publiceret 01 November 2019 04:00