Hospitalerne i Region Hovedstaden er røgfri - men nu skal alle andre arbejdspladser også være det. Arkivfoto

Hospitalerne i Region Hovedstaden er røgfri - men nu skal alle andre arbejdspladser også være det. Arkivfoto

Kvit smøgerne: Alle regionens arbejdspladser bliver røgfri

Ingen ansatte i Region Hovedstaden må ryge i arbejdstiden efter nytår

Er du ansat i Region Hovedstaden og ryger - så er det med at komme i gang med et rygestopkursus. For fra 1. januar 2020 skal alle Region Hovedstadens arbejdspladser være røgfrie, og det betyder, at det er ikke tilladt for de ansatte at ryge i arbejdstiden, skriver regionen i en pressemeddelelse.

"Region Hovedstaden er landets største arbejdsplads i sundhedsvæsenet. Vores kerneopgave er sundhed, og når vi ved, hvor skadeligt det er at ryge, er det naturligt at være en røgfri arbejdsplads," udtaler regionsdirektør Svend Særkjær i pressemeddelelsen.

Rygestopkurser

Tre ud af fire af regionens medarbejdere arbejder allerede på en røgfri arbejdsplads, bl.a. på hospitalerne. Nu følger resten trop, så alle regionale arbejdspladser bliver røgfrie. Det vil dog stadig være muligt for patienter og pårørende samt beboere på regionens botilbud, herberger og krisecentre at ryge i særligt indrettede faciliteter på matriklerne.

I forbindelse med overgangen til røgfri arbejdsplads tilbyder Region Hovedstaden rygestopkurser til medarbejdere, der ønsker hjælp til at blive røgfri.

Region Hovedstaden har hovedsæde på Kongens Vænge 2 i Hillerød.

Mdt

Publiceret 24 October 2019 05:00