Til arrangementet kan deltagerne blandt andet få et oplæg fra Morten Stig Christensen, generalsekretær for Dansk Håndbold Forbund. Pressefoto

Til arrangementet kan deltagerne blandt andet få et oplæg fra Morten Stig Christensen, generalsekretær for Dansk Håndbold Forbund. Pressefoto

Kick-off-møde: Der skal flere medlemmer i foreningerne

Hillerød Kommune inviterer til arrangement med blandt andre Morten Stig Christensen

idræt 3400 flere medlemmer i foreningslivet.

Det er et af målene i ’Bevæg dig for livet’ visionsaftalen, som Hillerød Kommune, Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI har indgået. Og tirsdag 5. november kl. 18-21 inviteres alle med interesse inden for foreningslivet til et kick-off-arrangement på Hillerød Rådhus.

Hillerød Kommune er blevet ’Bevæg dig for livet’-visionskommune. ’Bevæg dig for livet’ arbejder for at få flere borgere til at bevæge sig og få flere medlemmer i foreningslivet.

"Vi er allerede rigtig godt i gang og vil benytte lejligheden den 5. november og invitere til et super spændende arrangement, hvor vi sammen skal få gode idéer til, hvordan vi kan sætte mere fokus på frivillige, fællesskaber og bevægelse”, siger Hanne Kirkegaard (V), formand for Idræt og Sundhedsudvalget.

Arrangementet er for alle, der har interesse inden for foreningslivet i Hillerød Kommune. For eksempel som medlem, tropsfører, træner, instruktør, leder, bestyrelsesmedlem, frivillig ildsjæl eller andet.

Morten Stig

Som en del af arrangementet har kommunen inviteret Morten Stig Christensen, som er generalsekretær for Dansk Håndbold Forbund, til at holde oplæg med inspiration fra foreningsverdenen.

Læs mere på hillerod.dk/bevaegdigforlivet. Sidste frist for tilmelding er mandag 28. oktober kl. 21.

Publiceret 20 October 2019 08:00