Hillerød Fodbold får støtte på 60.000 kroner til deres pokalkamp mod FCK. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FCKs Andreas Bjelland under kampen mellem Hillerød Fodbold- FC København i Sydbank Pokalen på Hillerød Stadion, onsdag den 25. september 2019. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2019) Ritzau Scanpix

Hillerød Fodbold får støtte til FCK-kamp

Hillerød Kommune støtter Hillerød Fodbolds pokalkamp mod FCK med 60.000 kroner

sport Hillerød Fodbold var tæt på at levere en vaskeægte pokal-sensation mod superliga-profferne fra FC København, da dystede på stadion i Hillerød 25. september. Kampen måtte som bekendt ud i både forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence, før københavnerne til sidst kunne trække sig sejrrigt ud af kampen.

Det er dog ikke billigt for fodboldklubben at få et superligahold på besøg, da klubben opsatte ekstra toiletter, flere ståtribuneafsnit rundt om banen flere og udsalgsvogne. Det besluttede politikerne i Idræt og Sundhedsudvalget forleden at støtte klubben med 60.000 kroner til. Pengene finansieres af overskydende momsandele på idrætsområdet, står der i referatet fra udvalgsmødet 1. oktober.

Tilskuddet betinges af, at Hillerød Fodbold aflægger regnskab for arrangementet, og det modregnes af et eventuelt overskud.

Hillerød Fodbold fik i 2018 et tilskud på 75.000 kroner til afvikling af deres pokalkamp mod Brøndby. Brøndbykampen kostede fodboldklubben omkring 400.000 kroner, mens FCK-kampen kan løbe op i lidt flere udgifter, omkring de 500.000 kroner.

Mdt

Publiceret 19 October 2019 08:00