TDC udvider med fibernet på yderligere 900 adresser i Hillerød. Pressefoto

TDC udvider med fibernet på yderligere 900 adresser i Hillerød. Pressefoto

Fibernet på yderligere 900 adresser i Hillerød: "Byen tørster efter bredbånd"

TDC udvider nu med 900 adresser, som kan tilsluttes deres fibernet i Hillerøds bymidte

internet Endnu flere adresser i Hillerød får nu mulighed for at koble sig på fibernet.

TDC udvider nemlig igen firmaets etablering af fibernet i Hillerød, denne gang i områderne omkring Godthåbsvej, Funkevej, Milnersvej og Hammersholtvej på cirka 900 adresser.

Med tilføjelsen af de nye områder omfatter TDC’s fiberudrulning i Hillerød, Tulstrup og Gadevang nu omkring 3.900 adresser.

“Det er helt tydeligt for os, at Hillerød tørster efter fremtidssikrede bredbåndsforbindelser, og derfor er jeg glad for, at vi endnu engang kan udvide vores udrulning og styrke den digitale infrastruktur,” udtaler Henrik Leu Christiansen, leder af fiberudrulning hos TDC, i en pressemeddelelse.

Gratis tilslutning

Takker man ja til tilbuddet om gratis tilslutning, vil adressen blive tilsluttet TDC’s fibernet, og de nødvendige installationer vil blive udført uden beregning. Man skal samtidig købe et abonnement hos en udbyder efter eget valg. Det er dog også muligt at få udført den gratis tilslutning uden at tegne abonnement med det samme.

”I de områder, hvor vi ruller ud, er bredbåndsmulighederne præget af forbindelser på kobbernetværket, hvor de tilgængelige hastigheder er begrænsede. Med en fibertilslutning opnår man den bedst mulige fremtidssikring af internetforbindelsen,” siger Henrik Leu Christiansen.

Fibernettet fra TDC gør muligt at opnå downloadhastigheder på op til 1.000 Mbit/s, og i fremtiden vil hastighederne kunne blive endnu højere. Hvilke hastigheder, der er mulige på den enkelte adresse, afhænger dog altid af udbuddet hos de tilgængelige bredbåndsudbydere, oplyser TDC.

Mdt

Publiceret 17 October 2019 19:00