Tesla åbner en afdeling på Lokesvej i Hillerød. Foto: Martin Warming

Tesla åbner en afdeling på Lokesvej i Hillerød. Foto: Martin Warming

Tesla åbner afdeling i Hillerød

Tesla flytter ind i Opels gamle lokaler på Lokesvej

bil Inden for de næste par måneder åbner Tesla to nye servicecenter og ekspanderer flåden af såkaldte 'Mobile Service-køretøjer'.

Den ene af de nye Tesla-afdelinger åbner på Lokesvej i Hillerød i Opels gamle lokaler. Den anden servicelokation åbner i Vejle.

De to nye lokationer bliver - sammen med de nuværende servicecentrer i Kastrup og Aarhus - en del af realiseringen af Teslas ambition om at tilbyde nuværende og kommende Tesla-ejere den bedst mulige serviceoplevelse, skriver Tesla i en pressemeddelelse.

"Allerede i midten af oktober flytter Teslas butik i København til den nye servicelokation i Hillerød. Med butik og servicecenter samlet i én og samme bygning forbedres kundeoplevelsen, og den store efterspørgsel imødekommes. Området er let tilgængeligt for kunderne, og de større lokaler fordobler mulighederne for prøveture i Model S, X og 3", står det i pressemeddelelsen fra Tesla.

Servicecenteret i Hillerød åbner dog først senere på året, oplyser Tesla.

Mobil service

Da Teslas biler altid er forbundet med internettet, kan 90 procent af problemerne identificeres og diagnosticeres via fjernadgang, inden en bil besøger et servicecenter eller bliver håndteret af en mobil tekniker.

"I 2017 tilføjede Tesla mere end 350 mobile servicevogne til flåden på globalt plan. I mere end et år har 6 mobile servicevogne serviceret kunderne i Danmark. En mobil tekniker kan udføre 80 procent af reparationer uden for servicecenteret, hjemme hos kunden, på arbejdspladsen eller mens der oplades eller købes ind. Mobile Service er meget værdsat af de danske kunder, og tager hånd om næsten 40 procent af alle serviceopgaver," står der endvidere i pressemeddelelsen fra Tesla.

mw

Publiceret 08 October 2019 09:00

Tjener Boldt på besøg i Alsønderup

Foredrag Skuespiller Per Pallesen kommer på besøg i Kulsviergården i Alsønderup og holder foredrag om et langt liv i dansk revy og teater. Det er Lanbosenior Nordsjælland, der arrangerer foredraget i Kulsviergården, hvor alle er velkomne. hvor der også serveres kaffe og kage.

Lokale unge med i familiemusical

Per Pallesen er kendt for en lang række roller ikke mindst på revyscenen og i TV. Man behøver blot sige ”osse li’e på en studs” og ”Yes my boys”, så husker de fleste danskere Per Pallesen som Mathiesen i et forrygende samspil med Tommy Kenter.

Festskrift skildrer 50 år med Alsønderup Fester

Også i rollen i Matador som tjener på Jernbanerestauranten, Severin Boldt husker mange Per Pallesen. Desuden har han været instruktør i flere revyer og på teatret.

Det foregår torsdag 31. oktober kl. 13.30.

CV

Se billederne: Alsønderup festede trods halvskidt vejr