Børnebogsforfatteren Mette Abildgaard besøgte i foråret Hillerød, og det er der nu kommet en mini-novelle ud af. Foto: Peter Kirkeskov Rasmussen

Børnebogsforfatteren Mette Abildgaard besøgte i foråret Hillerød, og det er der nu kommet en mini-novelle ud af. Foto: Peter Kirkeskov Rasmussen

Forfatter dykkede ned i Hillerød - her er hendes historie om byen og dens borgere

Forfatteren Malene Abildgaard blev udsendt til Hillerød for at samle inspiration til et essay om byen

Af
Martin Warming

I foråret blev 20 forfattere udsendt til 20 byer i hele Danmark – blandt andet til Ringkøbing, Faaborg, Korsør og Hillerød – for at samle inspiration.

Det er der kommet 20 tekster ud af, som alle bliver bragt i en lokalavis, så de kommer ud til læsere i det område, hvor den litterære inspiration først opstod. I Hillerød er det børnebogsforfatteren og arkitekt MAA Malene Abildgaard, der har været på besøg for at skrive om byen.

Det er Dansk Forfatterforening, der står bag projektet, der er sat i søen for at skabe gode læseoplevelser i hele landet. Projektet er støttet af Nordea-fonden med 2,3 millioner kroner.

”Flere skal opleve glæden ved at skrive og læse – og nyde godt af de nære, sociale fællesskaber, som litteratur kan skabe. Selv om vi er en lille, kompakt nation, kan Danmark stadigvæk byde på mange lokale og regionale forskelle," siger Henrik Lehmann Andersen, der direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv.

Over 500 skoleelever har i forbindelse med projektet deltaget i en skrive-workshop, og Dansk Forfatterforening udskrev i september en national skrivekonkurrence for udskolingselever i hele landet. Præmien var en tur til Bogforum 2019, hvor ’Hvem er Danmark?’-teksterne blev læst højt af skuespiller Jens Albinus.

Forfatterne har desuden deltaget i et arrangement på det lokale bibliotek, og alle 20 tekster er blevet samlet i et online litterært Danmarkskort på hvemerdanmark.dk, hvor der også ligger undervisningsmateriale i tre år frem, og DR producerer desuden en podcastserie om forfatternes møde med byerne.

Malene Abildgaards essay om Hillerød:

‘Ask me I’m a local’. Jeg mødte det runde, røde klistermærke med den gule tekst skrevet mellem kongekronen og hjertet allerede den første dag, da jeg stod af toget. En servicemeddelelse og samtidigt et lille hint om, hvad jeg havde i vente på min arkitekTUR rundt i Hillerød; en by, hvis borgere er utrolig gæstfrie, lokalt engagerede og stolte af deres by. Og en by, hvis historie har sat og stadig sætter sit tydelige præg på arkitekturen.

Man siger, at arkitektur sætter sig i kroppen. At oplevelsen af rum og mellemrum huskes helt ned i tæerne. Farverne, formerne, lugtene, lydene, lyset, materialerne og temperaturen. Jeg møder Hillerød med min krop; mine ben måler længden af de historiske gader og bredden af det centrale torv. Mit hår flyver i vinden og lander først, da jeg drejer om hjørnet. Min kropsvægt møder den tunge port og min hånd griber om det gamle, kolde håndtag. Regnen lyder anderledes herinde. Det samme gør min stemme, og der dufter lidt af våd jord. Mine øjne går på opdagelse; over facader og slottet, Frederik VII og slottet, søen og slottet, Dræberbakken og slottet, skoven og slottet. Frederiksborg Slot. Et stykke arkitektur og historie. Bygget efter alle renæssancens regler og på ingen måde til at komme uden om.

Man siger, at mennesker former byer og at byer former mennesker. At den ramme, som arkitekturen danner om vores hverdag, påvirker og former den måde, vi lever på. I Hillerød former slottet byen. Højden på byens huse, barokhaven og de lange kig, stierne langs søen, skoven og det særlige parforcejagtlandskab. Alt sammen anlagt og formet for at give udsigt og plads til slottet. Samtidigt giver det plads til hillerødderne. Plads til at lade kunstnere bo i en tidslomme af materialer, farver og vinduesstørrelser i Ing. Larsens baggård. Plads til at lade gamle, grønne og lidt skæve Solvang ligge, hvor den altid har ligget. Plads til at bruge et mindesmærke som siddemøbel, og til at lade bibliotekets store vandrehal være rummelig og huse gratis fællesspisning. Plads til at vente med at omdanne p-pladserne på byens bedste beliggenhed indtil det helt rigtige projekt er der. Plads til at lade Posens overgang mellem lyder af biler og legende børn overraske med tonerne fra et dansegulv i 1990’erne. Og plads til at blande sig i debatten om højhuse, biler ud af byen og en kommende arkitekturpolitik. Plads til at lade hillerødderne gro.

Man siger, at arkitektur sætter sig i kroppen. Hillerød har sat sig i min.

Publiceret 08 October 2019 13:00