Mette Thiesen fra Nye Borgerlige er som det eneste byrådsmedlem ikke med i budgetforliget. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mette Thiesen fra Nye Borgerlige er som det eneste byrådsmedlem ikke med i budgetforliget. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Derfor er Nye Borgerlige ikke med i budgetforliget

Nye Borgerlige har som det eneste parti valgt at stå uden for budgetforliget

Af
Martin Warming

26 af byrådets 27 medlemmer er med i budgetforliget, der blev forhandlet på plads i weekenden. Men Nye Borgerliges repræsentant i byrådet, Mette Thiesen, har som det eneste byrådsmedlem valgt at stå uden for budgettet.

Og det skyldes blandt andet, at der blev skruet voldsomt op for befolkningsprognosen undervejs i forhandlingerne, fortæller Mette Thiesen til Hillerød Posten.

Hver gang, der er en borger, der flytter til kommunen, er det penge direkte ned i kommunekassen, og i budgettet kalkuleres der på indtægtssiden med, at 8 ud af ti af de forventede 2.800 borgere, man regner med vil flytte til Hillerød Kommune i løbet af de næste tre år, rent faktisk også flytter til kommunen.

Vi kan ikke tillade os at basere et budget for hele Hillerød Kommune på Excel-penge

Men det tal er sat alt for højt, mener Mette Thiesen.

"Undervejs i budgetforhandlingerne valgte man at skruer voldsomt op for befolkningsprognosen. Vi kan ikke tillade os at basere et budget for hele Hillerød Kommune på Excel-penge - altså penge, som vi rent faktisk ikke er sikre på kommer i kassen. I Hillerød Kommune har vi før haft et forsigtighedsprincip, hvilket Nye Borgerlige har lagt stor vægt på, og mine forældre har altid fortalt mig historien om konen med æggene, når jeg skulle lægge et budget. Vi vil ikke være med til at basere et budget på penge, som vi ikke er sikre på rent faktisk også kommer ind," siger Mette Thiesen.

Dyrere af gå i HFO

Derudover kunne Nye Borgerlige heller ikke kommer igennem med et krav om større besparelser på kommunens administration.

"Man ønsker ikke at indhente de ønskede effektiviseringsbesparelser i den centrale administration. Det var der ikke vilje til, og man har faktisk lavet nogle mindre besparelser, end man gjorde sidste år. Det var ellers på netop det område, at vi i Nye Borgerlige så, at man hentede en masse penge. Vi kan gøre det langt mere effektivt i administrationen. Det ved vi fra andre kommuner, blandt andre Furesø," siger Mette Thiesen.

"Samtidig har man vedtaget nogle fuldstændig uspiselige besparelser på HFO-området, hvor nogle forældre kommer til at betale næsten dobbelt så meget for at have deres barn i HFO, som de gør i dag. Vi vil ikke have, at børnefamilierne bliver ramt på pengepungen. Vi ønskede også at hæve normeringerne i daginstitutionerne til minimum landsgennemsnittet, men det var der heller ikke opbakning til, og endelig er jeg ret bekymret over de besparelser, der er lagt ind i forbindelse med det specialiserede område," fortæller Mette Thiesen om årsagerne til, at Nye Borgerlige altså som det eneste parti ikke er med i budgetforliget.

Man har vedtaget nogle fuldstændig uspiselige besparelser på HFO-området, hvor nogle forældre kommer til at betale næsten dobbelt så meget for at have deres barn i HFO, som de gør i dag. Vi vil ikke have, at børnefamilierne bliver ramt på pengepungen

Publiceret 07 October 2019 12:15

Tjener Boldt på besøg i Alsønderup

Foredrag Skuespiller Per Pallesen kommer på besøg i Kulsviergården i Alsønderup og holder foredrag om et langt liv i dansk revy og teater. Det er Lanbosenior Nordsjælland, der arrangerer foredraget i Kulsviergården, hvor alle er velkomne. hvor der også serveres kaffe og kage.

Lokale unge med i familiemusical

Per Pallesen er kendt for en lang række roller ikke mindst på revyscenen og i TV. Man behøver blot sige ”osse li’e på en studs” og ”Yes my boys”, så husker de fleste danskere Per Pallesen som Mathiesen i et forrygende samspil med Tommy Kenter.

Festskrift skildrer 50 år med Alsønderup Fester

Også i rollen i Matador som tjener på Jernbanerestauranten, Severin Boldt husker mange Per Pallesen. Desuden har han været instruktør i flere revyer og på teatret.

Det foregår torsdag 31. oktober kl. 13.30.

CV

Se billederne: Alsønderup festede trods halvskidt vejr