Flere end 80.000 børn og unge over hele landet kaster sig ud i diverse bageprojekter til fordel for Børnetelefonen. Pressefoto

Flere end 80.000 børn og unge over hele landet kaster sig ud i diverse bageprojekter til fordel for Børnetelefonen. Pressefoto

Børn fra Hillerød bager for Børnetelefonen

Solvognen SFO med til at støtte den gode sag 10. oktober

indsamling Torsdag 10. oktober trækker børn fra Hillerød i forklæderne, når de deltager i 'Bag for en Sag 2019'.

Sammen med børn fra resten af landet er de med til at gøre en forskel for børn, der har det svært. Overskuddet fra deres salg af bagværk doneres nemlig til Børns Vilkårs arbejde med Børnetelefonen.

Solvognen SFO er en af de mange institutioner, der deltager i Bag for en Sag i år:

"Vi sender vores børn ud i byen for at indhente bestillinger, for eksempel besøger de plejehjemmet og et ingeniørfirma, der plejer at være gode kunder. Og så producerer vi ellers muffins og bradepandekager til den helt store guldmedalje, alt i mens vi får talt om, hvad Børnetelefonen er, og hvordan man kan bruge den, hvis man har det svært," fortæller Linda Kjær-Thomsen fra Solvognen i en pressemeddelelse fra Børns Vilkår.

Holdt siden 2005

Bag for en Sag er en årlig tilbagevendende begivenhed, der er blevet holdt siden 2005. Foruden at både børn og voksne kan have det sjovt med at bage, er Bag for en Sag også en anledning til at få talt om de problemer, der kan fylde hos børn - og så er det en nem måde at engagere børn i at hjælpe andre børn.

"Vi er utrolig glade for den store opbakning fra både børn, unge og voksne ved Bag for en Sag. Pengene fra det solgte bagværk er med til at sørge for, at endnu flere børn kan komme igennem til en frivillig rådgiver på Børnetelefonen, der lytter og hjælper, når livet slår knuder," udtaler direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl i pressemeddelelsen.

BørneTelefonen havde sidste år 49.345 rådgivninger med børn og unge – om alt fra forelskelse og venskaber, til mobning, ensomhed og tanker om selvmord.

Se mere på www.bornetelefonen.dk og www.bornsvilkar.dk.

jesl

Publiceret 06 October 2019 07:00

Tjener Boldt på besøg i Alsønderup

Foredrag Skuespiller Per Pallesen kommer på besøg i Kulsviergården i Alsønderup og holder foredrag om et langt liv i dansk revy og teater. Det er Lanbosenior Nordsjælland, der arrangerer foredraget i Kulsviergården, hvor alle er velkomne. hvor der også serveres kaffe og kage.

Lokale unge med i familiemusical

Per Pallesen er kendt for en lang række roller ikke mindst på revyscenen og i TV. Man behøver blot sige ”osse li’e på en studs” og ”Yes my boys”, så husker de fleste danskere Per Pallesen som Mathiesen i et forrygende samspil med Tommy Kenter.

Festskrift skildrer 50 år med Alsønderup Fester

Også i rollen i Matador som tjener på Jernbanerestauranten, Severin Boldt husker mange Per Pallesen. Desuden har han været instruktør i flere revyer og på teatret.

Det foregår torsdag 31. oktober kl. 13.30.

CV

Se billederne: Alsønderup festede trods halvskidt vejr