Solrådgård er et visionært eksempel på, hvorledes vi fremadrettet bør have store ambitioner for det, der uundgåeligt bliver en større del af vores hverdag, mener folkene bag landskabsprisen. Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

Solrådgård er et visionært eksempel på, hvorledes vi fremadrettet bør have store ambitioner for det, der uundgåeligt bliver en større del af vores hverdag, mener folkene bag landskabsprisen. Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

Solrødgård indstillet til Dansk Landskabspris

Hillerød Forsynings anlæg på Lyngevej er blevet indstillet til fornem pris

hæder Solrødgård Klima- og Naturpark i Hillerød er blevet indstillet til Dansk Landskabspris 2019, der uddeles af Park og Naturforvalterne, Danske Arkitektvirksomheder og Danske Landskabsarkitekter,

I alt er fire finalister valgt ud fra et felt på 25 indstillede projekter, der på hver deres måde understreger, hvor stærkt dansk landskabsarkitektur står i disse år.

Solrødgård Klima- og Miljøpark rummer både et klima- og miljøcenter, en genbrugsstation og et renseanlæg, og der er gjort klar til at anlægge et vandværk og miljøvenlig varmeproduktion på sigt.

Lagune og vådområder

Klima- og Miljøcentret (KMC) rummer værksted, lager, garager, omklædning og kontorer til forsyningens mere end 100 medarbejdere, der hver dag arbejder med at levere rent vand og varme, og med at håndtere genbrug, affald og spildevand.

Genbrugsstationen har op mod 300.000 besøgende om året, og fra taget, hvor der er 109 hvide pyramider, bliver regnvand ledt via nedløbsrør til søen på det grønne areal og videre ud i åer og vandløb.

Renseanlægget er Danmarks første fuldt overdækkede renseanlæg, hvor besøgende gennem store glaspartier kan komme helt tæt på renseprocessen, og fra taget er der udsigt ud over den 10.000 kvadratmeter store lagune og resten af Klima- og Miljøparken. Der er også anlagt flere vådområder, som aftager regnvand ved for eksempel skybrud, og samtidig bidrager til at sikre vandmiljøet i flere søer og vandløb.

Anlægget blev indviet i maj sidste år af byrådsmedlem og viceborgmester Klaus Markussen (V), der også er bestyrelsesformand i Hillerød Forsyning. Arkivfoto: Martin Warming

Anlægget blev indviet i maj sidste år af byrådsmedlem og viceborgmester Klaus Markussen (V), der også er bestyrelsesformand i Hillerød Forsyning. Arkivfoto: Martin Warming

Store ambitioner

"Klima- og Miljøparken, Solrødgård i Hillerød, er et godt eksempel på, hvorledes et stort forsyningsanlæg kan indgå i en rekreativ sammenhæng, og hvordan dele af vores tids udfordringer kan løses i et landskabsarkitektonisk hovedgreb, hvor tekniske anlæg indgår i landskabet med et selvstændigt og innovativt udtryk. Det er et visionært eksempel på, hvorledes vi fremadrettet bør have store ambitioner for det, der uundgåeligt bliver en større del af vores hverdag. Solrødgård er Hillerød kommunes forsyningsvirksomhed og er en samfundsmæssig nødvendighed, med håndtering af affald, vandrensning og produktion af energi fra vind, biomasse eller andet. Det, der så nemt kunne være blevet store tekniske anlæg, er nu i stedet blevet en offentlig bypark og et besøgs- og oplevelsesrum, hvor landskabet og naturen er det toneangivende. Hvor metal, asfalt og rørføringer pludseligt syner af lidt, når vægten er lagt på, at der er højt til himlen, og landskabet synes at strække sig i det uendelige," står der blandt andet i motivationen

Dansk Landskabspris er på 50.000 kroner og uddeles den 7. november til et festarrangement i Valencia-bygningen på Vesterbro.

Publiceret 04 October 2019 16:00

Tjener Boldt på besøg i Alsønderup

Foredrag Skuespiller Per Pallesen kommer på besøg i Kulsviergården i Alsønderup og holder foredrag om et langt liv i dansk revy og teater. Det er Lanbosenior Nordsjælland, der arrangerer foredraget i Kulsviergården, hvor alle er velkomne. hvor der også serveres kaffe og kage.

Lokale unge med i familiemusical

Per Pallesen er kendt for en lang række roller ikke mindst på revyscenen og i TV. Man behøver blot sige ”osse li’e på en studs” og ”Yes my boys”, så husker de fleste danskere Per Pallesen som Mathiesen i et forrygende samspil med Tommy Kenter.

Festskrift skildrer 50 år med Alsønderup Fester

Også i rollen i Matador som tjener på Jernbanerestauranten, Severin Boldt husker mange Per Pallesen. Desuden har han været instruktør i flere revyer og på teatret.

Det foregår torsdag 31. oktober kl. 13.30.

CV

Se billederne: Alsønderup festede trods halvskidt vejr