De frivillige i foreningen arbejder helt fra april på at samle ting ind til det store loppemarked. Arkivfoto: Privat

De frivillige i foreningen arbejder helt fra april på at samle ting ind til det store loppemarked. Arkivfoto: Privat

Loppehallen bugner i Lille Lyngbyhallen: Forventer flere end 3.000 gæster

Store Lyngby IF's Venner inviterer på søndag til deres store loppemarked, som de har samlet ind til i et halvt år, og som 4.000 mennesker besøgte sidste år

De cirka 200 frivillige står på søndag 29. september klar til at modtage mere end 3.000 loppefeberramte og købelystne kunder til Store Lyngby IF Venners årlige loppemarked i Lille Lyngbyhallen.

Hallen bugner igen med loppeeffekter som bøger, malerier, møbler, ting & nips, glas & porcelæn, køkkenting, legetøj, lamper, tøj & sko og rigtig meget mere, og det hele er altså klar til at finde nye hjem, fortæller støtteforeningen.

Siden april har flittige mænd og kvinder haft travlt med forberedelserne til det årlige loppemarked, som altid finder sted sidste søndag i september. De har hver lørdag kørt Nordsjælland tyndt for at hente ting og sager hos borgerne, og tirsdagene er gået med at sortere og danne sig et fornuftigt overblik over det indsamlede ”guld”. Og nu kan man altså købe tingene til loppemarkedet, som slår dørene op klokken 10 og lukker cirka klokken 14.

Der er også mulighed for at byde på udvalgte varer på auktionen klokken 12.30 samt nyde lidt mad og drikke.

Rekordbesøg i 2018

Store Lyngby IFs Venner har afholdt loppemarked siden 1991, og det besøges hvert år af mennesker fra store dele af Sjælland. Sidste år, i 2018, blev loppemarkedet besøgt af omkring 4.000 mennesker, hvilket var rekord for markedet. Det medførte en rekord-stor omsætning, der i sidste ende gav et overskud på den rigtige side af de 200.000 kroner.

Loppemarkedet havde sidste år besøgsrekord med omkring 4000 gæster. Overskuddet blev på hele 200.000 kroner. Arkivfoto: Privat

Loppemarkedet havde sidste år besøgsrekord med omkring 4000 gæster. Overskuddet blev på hele 200.000 kroner. Arkivfoto: Privat

"Store Lyngby IFs Venner ser frem til endnu et loppecirkus, hvor alle skal gøre gode handler og have en rigtig god oplevelse med venner, familie, naboer og alle andre, der hygger sig på et stort og velorganiseret loppemarked. Og så er det ikke sjældent, at man genser gamle venner og skolekammerater, man ikke har mødt i årevis – og det gør jo bare dagen endnu bedre," lyder det fra støtteforeningen i en pressemeddelelse.

Overskud går til unge

Overskuddet fra loppemarkedet går fortrinsvist til ungdomsarbejdet i Store Lyngby Idrætsforening. Det betyder, at de unge idrætsudøvere kommer på spændende ture, stævner og rejser. Det betyder et billigt kontingent, optimale idrætsredskaber, veluddannede trænere og instruktører og meget mere. I år uddeler Vennerne mere end 250.000 kroner til ungdomsafdelingerne i Store Lyngby IF.

Overskydende ”lopper” doneres til velgørende organisationer, der sørger for, at tøj og sko gør gavn i fattige dele af verden.

Mdt

Publiceret 22 September 2019 10:00

Tjener Boldt på besøg i Alsønderup

Foredrag Skuespiller Per Pallesen kommer på besøg i Kulsviergården i Alsønderup og holder foredrag om et langt liv i dansk revy og teater. Det er Lanbosenior Nordsjælland, der arrangerer foredraget i Kulsviergården, hvor alle er velkomne. hvor der også serveres kaffe og kage.

Lokale unge med i familiemusical

Per Pallesen er kendt for en lang række roller ikke mindst på revyscenen og i TV. Man behøver blot sige ”osse li’e på en studs” og ”Yes my boys”, så husker de fleste danskere Per Pallesen som Mathiesen i et forrygende samspil med Tommy Kenter.

Festskrift skildrer 50 år med Alsønderup Fester

Også i rollen i Matador som tjener på Jernbanerestauranten, Severin Boldt husker mange Per Pallesen. Desuden har han været instruktør i flere revyer og på teatret.

Det foregår torsdag 31. oktober kl. 13.30.

CV

Se billederne: Alsønderup festede trods halvskidt vejr