Radioværten Alex Nyborg Madsen er selv plejefar og deler på dagen ud af sine personlige erfaringer. Pressefoto

Radioværten Alex Nyborg Madsen er selv plejefar og deler på dagen ud af sine personlige erfaringer. Pressefoto

Infomøde om at blive plejefamilie for unge

støtte I hele landet – og også i Nordsjælland - er der børn og unge, som i kortere eller længere tid har brug for at bo et andet sted end hjemme hos deres forældre.

Derfor er kommunerne Allerød, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm og Rudersdal gået sammen for at sætte ekstra fokus på manglen på pleje- og aflastningsfamilier.

Det sker ved et stormøde lørdag 28. september kl. 10-13 på Hillerød Rådhus.

Går man selv med tanker om at gøre en forskel for et barn eller en ung, så er informationsmødet en oplagt mulighed for at blive klogere på, hvad det går ud på. Radiovært, sanger og fotograf Alex Nyborg Madsen er selv plejefar og deler på dagen ud af sine personlige erfaringer.

Der er brug for mange forskellige familietyper, og behovet kan være alt fra fuldtids-plejefamilier til familier, der har lyst til at være aflastningsfamilier for et barn i weekender og i ferier.

Man kan tilmelde sig infomødet på plejefamilie@halsnaes.dk senest torsdag 26. september.

jesl

Publiceret 22 September 2019 07:00

Tjener Boldt på besøg i Alsønderup

Foredrag Skuespiller Per Pallesen kommer på besøg i Kulsviergården i Alsønderup og holder foredrag om et langt liv i dansk revy og teater. Det er Lanbosenior Nordsjælland, der arrangerer foredraget i Kulsviergården, hvor alle er velkomne. hvor der også serveres kaffe og kage.

Lokale unge med i familiemusical

Per Pallesen er kendt for en lang række roller ikke mindst på revyscenen og i TV. Man behøver blot sige ”osse li’e på en studs” og ”Yes my boys”, så husker de fleste danskere Per Pallesen som Mathiesen i et forrygende samspil med Tommy Kenter.

Festskrift skildrer 50 år med Alsønderup Fester

Også i rollen i Matador som tjener på Jernbanerestauranten, Severin Boldt husker mange Per Pallesen. Desuden har han været instruktør i flere revyer og på teatret.

Det foregår torsdag 31. oktober kl. 13.30.

CV

Se billederne: Alsønderup festede trods halvskidt vejr