Anne Nejst og Pia Vallenhof har flyttet deres Mensendieck-undervisning ind i nye lokaler og kan samtidig fejre Anne Nejsts 20-års jubilæum. Foto: Mdt

Anne Nejst og Pia Vallenhof har flyttet deres Mensendieck-undervisning ind i nye lokaler og kan samtidig fejre Anne Nejsts 20-års jubilæum. Foto: Mdt

Jubilæum og flytning: Mensendieck-træning er rykket i nye lokaler

Anne Nejst kan fejre 20 års-jubilæum som Mensendieck-lærer i nye lokaler sammen med Pia Vallenhof, som i sin tid var hendes lærer på uddannelsen

Af
Mette Dolmer Thygesen

Igennem sammenlagt 57 år har Anne Nejst og Pia Vallenhof undervist i Mensendieck-gymnastik - og nu er de rykket over i nye lokaler i Slotsmøllen på Slotsgade 65c.

"Det er nogle dejlige, lyse lokaler," siger Anne Nejst, og Pia Vallenhof supplerer:

"Og så har vi fået mere plads".

Anne Nejst kan samtidig i år fejre 20 års jubilæum med Mensendieck, mens Pia Vallenhof har været i i faget i hele 37 år. Pia Vallenhof var faktisk Anne Nejsts lærer, da hun tog uddannelsen, og nu deler de altså lokalerne. De er flyttet sammen med flere behandlere, og der er blandt andet zoneterapi, kraniosakralterapi, coaching og ernæringsterapi i de tilstødende lokaler.

Stort spring

Anne Nejst arbejdede i 22 år som bankassistent, ofte med skærmarbejde, og oplevede, hvordan hun konstant havde problemer med skuldre og nakke. Hun begyndte til Mensendieck og blev så glad for det, at hun syv år senere sagde sit job og tog den toårige uddannelse som Mensendieck-instruktør.

"Jeg var 40 år og havde to drenge, så det var et stort spring. Men det var en investering i et bedre liv," siger Anne Nejst, som i dag arbejder halv tid i receptionen hos virksomheden Foss og halv tid med Mensendieck.

Pia Vallenhof oplevede som ganske ung, at hun ved et spring fra en tremetervippe fik en kraftig forstuvning i ryggen, og lægerne opdagede, at hendes lændehvirvel ikke var helt, som den skulle være. Hun hørte om Mensendieck, prøvede den og blev så glad for træningen, at hun selv tog uddannelsen - og senere selv blev lærer på Mensendieck-uddannelsen. Hun tog springet som 24-årig, hvor hun sagde sin stilling i Hillerød Kommune op - til folks forundring.

Bliver afhængig

Anne Nejst og Pia Vallenhod understreger, at de ikke er behandlere, men undervisere, for Mensendieck er en gymnastikform, hvor man kommer til individuel undervisning og lærer at blive bevidst om sin krop og dens muligheder. Underviseren sætter ind med øvelser, der styrker musklerne, eller med afspændingsøvelser, alt afhængigt af hvad den enkelte har brug for.

Katrine Hofman Bang har været elev hos Anne Nejst i alle 20 år, hun har været Mensendieck-underviser. Foto: Mdt

Katrine Hofman Bang har været elev hos Anne Nejst i alle 20 år, hun har været Mensendieck-underviser. Foto: Mdt

Og man kan hurtigt blive afhængig af Mensendieck, er de to enige om:

"Mensendieck er lidt af en livsstil. Når man først er gået i gang med det, så stopper man ikke igen," siger Pia Vallenhof.

Dømt ude som 19-årig

Det er Katrine Hofman Bang et godt eksempel på. Hun startede til Mensensdieck hos Anne Nejst, da hun var 19 år gammel, og er fortsat, nu her 20 år efter. Katrine Hofman Bang fik som 19-årig at vide af en sportslæge, at hun havde så dårlige knæ, at hun aldrig ville komme til at dyrke idræt. Hun blev også fritaget fra idrætsundervisningen i gymnasiet.

"Men så startede jeg til Mensendieck og fik mine knæ styrket. Jeg fandt ud af, at jeg sagtens kunne leve et helt almindeligt liv," fortæller hun.

Katrine Hofman Bang har også brugt Mensendieck-træningen i forbindelse med sine to graviditeter og fødsler, hvor hun føler, at krop og åndedræt blev styrket på den helt rigtige måde. I dag løber hun flere gange om ugen, og hun har netop været på vandreferie i Norge med en tung rygsæk på.

Uden tøj på

Hun går til Mensendieck-undervisning cirka en halv time om ugen, hvor hun laver øvelser uden tøj på, mens hun ser sin krop og sine muskler fra alle vinkler i spejlene. Man kan dog selv vælge, om man vil beholde undertøjet på til undervisningen.

"Man ser sin egen ryg fra alle vinkler. Mange bliver faktisk overraskede, når de ser deres ryg - 'ser den virkelig sådan ud'," siger Anne Nejst.

"Man bliver konfronteret med sin egen krop. Man lærer, hvordan den fungerer og får en ny kropsbevidsthed. Mensendieck er individuel gymnastik, fordi vi ikke har den samme krop, og sammen med Mensendieck-underviseren og en kropsanalyse finder man ud af, hvad man har behov for, og hvilke øvelser man skal lave," siger Pia Vallenhof.

Den halve time, man er til undervisning, er meget koncentreret, siger Anne Nejst:

"Vi forklarer med ord, hvordan man får fat på den og den muskel - så det er også hjernegymnastik samtidig. Man lærer at bruge sin krop, som den er skabt til det".

Publiceret 20 September 2019 06:00

Tjener Boldt på besøg i Alsønderup

Foredrag Skuespiller Per Pallesen kommer på besøg i Kulsviergården i Alsønderup og holder foredrag om et langt liv i dansk revy og teater. Det er Lanbosenior Nordsjælland, der arrangerer foredraget i Kulsviergården, hvor alle er velkomne. hvor der også serveres kaffe og kage.

Lokale unge med i familiemusical

Per Pallesen er kendt for en lang række roller ikke mindst på revyscenen og i TV. Man behøver blot sige ”osse li’e på en studs” og ”Yes my boys”, så husker de fleste danskere Per Pallesen som Mathiesen i et forrygende samspil med Tommy Kenter.

Festskrift skildrer 50 år med Alsønderup Fester

Også i rollen i Matador som tjener på Jernbanerestauranten, Severin Boldt husker mange Per Pallesen. Desuden har han været instruktør i flere revyer og på teatret.

Det foregår torsdag 31. oktober kl. 13.30.

CV

Se billederne: Alsønderup festede trods halvskidt vejr