I snart 29 år har Leif Jensen haft butikken på Frederiksværksgade.

I snart 29 år har Leif Jensen haft butikken på Frederiksværksgade.

Leif sælger butikken efter 28 år

"Jeg har ikke brug for lokalet," siger Leif Jensen, der har drevet butik på Frederiksværksgade i mange år

Af
Jens Berg Thomsen

Efter snart 29 år med butik på Frederiksværksgade 63 i Hillerød er det slut. Leif Jensen fra LJ Radio & TV-service lukker ned for butikken. Stedet er solgt, men Leif Jensen er ikke færdig med at drive sit firma.

"Jeg holder ikke op. Det må du endelig skrive i avisen," siger han, da Hillerød Posten besøger stedet.

Ikke brug for lokalerne

Men butikken og lokalerne er der ikke brug for mere, siger han.

Jeg får måske en halv arbejdsdag til at gå med at køre ud til folk og hjælpe, og hvis der så ikke er mere at lave resten af dagen, er det okay for mig

"Produktionsmæssigt er der ikke så meget i det mere. Vi reparerer stort set ikke. Det er jo 'køb og smid væk' i dag. Det meste, jeg laver, laver jeg ude hos folk med at stille antenner og paraboler op og indstille folks nye fjernsyn. Det gider kæderne ikke. Det koster jo kassen bare at få én ud og sige hej i dag," siger Leif Jensen.

Købte den i 1990

Han blev udlært i det daværende Valka Radio i Helsingørsgade, og sidenhen gik karrieren også forbi Arnes Radio i Slotsgade, hvor han var værkfører. Sin egen butik og værksted fik han på Sdr. Jernbanevej i krydset over for Marie Mørks Skole. Her blev det til tre-fire år, før han i 1990 købte forretningen på Frederiksværksgade.

"Her lå en malerforretning, og der har også været købmandsbutik, inden jeg købte det på en tvangsauktion," fortæller han.

Se flere fotos her:

Nu glæder han sig til sin nye tilværelse.

"Jeg kender mange, fordi jeg har haft butikken i så mange år. Nu må vi se. Jeg får måske en halv arbejdsdag til at gå med at køre ud til folk og hjælpe, og hvis der så ikke er mere at lave resten af dagen, er det okay for mig. Jeg skruer lidt ned, men jeg stopper altså ikke. Det er vigtigt at få med," siger han.

Publiceret 19 September 2019 06:00

Tjener Boldt på besøg i Alsønderup

Foredrag Skuespiller Per Pallesen kommer på besøg i Kulsviergården i Alsønderup og holder foredrag om et langt liv i dansk revy og teater. Det er Lanbosenior Nordsjælland, der arrangerer foredraget i Kulsviergården, hvor alle er velkomne. hvor der også serveres kaffe og kage.

Lokale unge med i familiemusical

Per Pallesen er kendt for en lang række roller ikke mindst på revyscenen og i TV. Man behøver blot sige ”osse li’e på en studs” og ”Yes my boys”, så husker de fleste danskere Per Pallesen som Mathiesen i et forrygende samspil med Tommy Kenter.

Festskrift skildrer 50 år med Alsønderup Fester

Også i rollen i Matador som tjener på Jernbanerestauranten, Severin Boldt husker mange Per Pallesen. Desuden har han været instruktør i flere revyer og på teatret.

Det foregår torsdag 31. oktober kl. 13.30.

CV

Se billederne: Alsønderup festede trods halvskidt vejr