Administrerende direktør Svend Pedersen trådte ind i HHM ved et generationsskifte i 2004. Arkivfoto

Administrerende direktør Svend Pedersen trådte ind i HHM ved et generationsskifte i 2004. Arkivfoto

HHM fylder rundt: "Vi står stærkere end nogensinde"

Med over 200 ansatte og en omsætning på 700 millioner kroner står hillerødvirksomheden HHM stærkere end nogensinde

Hillerødvirksomheden HHM A/S kan i år sætte 50 lys i fødselsdagslagkagen, og det blev fejret forleden.

Meget har ændret sig siden dengang i 1969, hvor det hele startede. Der har været både konjunktursvingninger og byggekriser, men HHM står i dag stærkere end nogensinde, lyder det fra administrerende direktør Svend Pedersen.

”De sidste ti år har vores geografiske arbejdsområde bredt sig til hele Region Hovedstaden og dele af Region Sjælland, og vi har mere end fordoblet omsætningen. Det er en forholdsvis stor vækst, men den er sket kontrolleret, og derfor tror jeg, at mange af vores medarbejdere naturligt er fulgt med udviklingen uden de store problemer. Vi har oprustet efter behov,” forklarer Svend Pedersen i en pressemeddelelse.

I 1969 var udbetalingen på det første HHM-hus et klaver. Det er ikke længere en gangbar valuta, men boliger sælger entreprenørvirksomheden HHM fortsat.

Fødselsdagen blev fejret forleden med masser af aktiviteter for medarbejderne. Pressefoto

Fødselsdagen blev fejret forleden med masser af aktiviteter for medarbejderne. Pressefoto

Det har krævet både vilje og en kæmpe arbejdsindsats at føre HHM til, hvor de er i dag med en omsætning på over 700 millioner kroner, fortæller Svend Pedersen, der trådte ind i HHM ved et generationsskifte i 2004.

Han er i dag hovedaktionær i virksomheden, men stifteren fra 1969 hedder Hans Henrik Mortensen – en mand fra Hillerøds lokalområde med byggedrømme, og hvis initialer ’HHM’ længe har været kendt på egnen.

Stærke traditioner

HHM er også en virksomhed med stærke traditioner, og mange af disse har Svend Pedersen ført videre.

”Det er i HHM’s dna at have egne håndværkere indenfor de store fagområder, og vi har alle år haft tømrere/snedkere, murere, betoner og VVS’ere ansat samt lærlinge indenfor alle fag. Det betyder medarbejdere, der kender kvaliteten og arbejdsgangen omkring et byggeri, og vores lærlinge ’vokser op’ med vores kultur, der også omfatter en stor indsats for arbejdsmiljøet,” fortæller han i pressemeddelelsen.

Fødselsdagen blev fejret forleden med en stor aktivitets- og festdag for alle medarbejdere. Fokus var selvfølgelig festligt samvær med kollegaerne, men der var også et fagligt indslag om personprofiler udført af professionelle skuespillere og teambuilding på tværs af alle medarbejdergrupperne samt underholdning.

mw

HHM A/S

HHM A/S er en entreprenørvirksomhed, der udfører hoved- og totalentrepriser og opfører individuelle, arkitektegnede enfamiliehuse. Derudover udfører Sejer Meldgaard anlægs-, jord- og betonarbejder. HHM A/S har adresse i Hillerød og markedsområdet er Sjælland. Virksomheden har 220 medarbejdere.

Publiceret 17 September 2019 19:00

Tjener Boldt på besøg i Alsønderup

Foredrag Skuespiller Per Pallesen kommer på besøg i Kulsviergården i Alsønderup og holder foredrag om et langt liv i dansk revy og teater. Det er Lanbosenior Nordsjælland, der arrangerer foredraget i Kulsviergården, hvor alle er velkomne. hvor der også serveres kaffe og kage.

Lokale unge med i familiemusical

Per Pallesen er kendt for en lang række roller ikke mindst på revyscenen og i TV. Man behøver blot sige ”osse li’e på en studs” og ”Yes my boys”, så husker de fleste danskere Per Pallesen som Mathiesen i et forrygende samspil med Tommy Kenter.

Festskrift skildrer 50 år med Alsønderup Fester

Også i rollen i Matador som tjener på Jernbanerestauranten, Severin Boldt husker mange Per Pallesen. Desuden har han været instruktør i flere revyer og på teatret.

Det foregår torsdag 31. oktober kl. 13.30.

CV

Se billederne: Alsønderup festede trods halvskidt vejr