Tue Tortzen fra Enhedslisten foreslår parkeringsplads på Bøllemosen. Arkivfoto: Mdt

Tue Tortzen fra Enhedslisten foreslår parkeringsplads på Bøllemosen. Arkivfoto: Mdt

Forslag: Parkering på Bøllemosen

Et af de forslag, der er kommet på bordet, er en ny, gratis parkeringsplads på noget af grunden Bøllemosen,lige syd for hvor den nye bydel Frederiksbro i øjeblikket bliver bygget.

Det er Tue Tortzen fra Enhedslisten, som kommer med forslaget. Han foreslår, at kommunen anlægges parkeringsplads mellem Frederiksbro, Trollesminde Allé og Roskildevej - ud for Tirsdagsvænget.

"En god tredjedel af Bøllemosen er nærmest en eng. Der vil stadig være et stort område, hvor kreaturer, planter og dyr kan trives. Der er blød bund, så det vil koste en del i anlægsudgift. Desuden vil det være nødvendigt at lave en over- eller undergang ved Roskildevej, så man kan komme sikkert ind i byen," siger Tue Tortzen.

Afstanden fra centrum til p-pladsen vil være ca 600 meter, hvis kommunen laver en sti langs Trollesbro, så man kan gå den lige vej, forklarer han:

"Fra Teglgårdssøens p-plads er der cirka 800 meter til SlotsArkaderne, og ingen af de to afstande er urimelige for folk med almindeligt godt helbred. Tværtimod har man godt af at gå hver dag," mener Tue Tortzen.

Publiceret 17 September 2019 04:00