Børn i sorg kan støtte hinanden

Blandt tilbuddene om Trivselsgrupperne for børn og unge i Frivilligcenter Hillerød findes sorggrupper, som lige nu søger børn, der vil være med

Trivselsgrupperne i Frivilligcenter Hillerød vil oprette en sorggruppe for børn, hvor børnene kan få hjælp til at tale om det, der er svært, når man har mistet en, man elsker - sin far eller mor, en søskende eller en bedsteforælder. Der er tre børn tilmeldt gruppen, men gruppelederne søger flere børn, der kan have glæde af at være med.

Børn i samme situation

I sorggruppen møder børnene jævnaldrende i samme situation, og der skabes rum til at dele de svære tanker og følelser, som opstår, når man mister et nært familiemedlem.

Børnene bliver del af et fællesskab, hvor de hjælper og støtter hinanden til tale om, hvordan man kan tale med andre om savnet og sorgen, og hvordan, man kan blive glad igen. Børnene oplever, at de ikke er alene.

Gode at tale med

Alle trivselsgrupperne i frivilligcentret ledes af to voksne gruppeledere, der er gode at tale med, og som sørger for, at børnene både kan tale om det alvorlige og alligevel hygge sig sammen.

Grupperne, der mødes hver anden uge, mødes cirka otte gange. Nogle gange ser grupperne film, spiller, leger eller tager på tur. Formålet er, at børnene i grupperne har det godt sammen, så der er rum og tryghed til at tale om de svære emner.

Trivselsgrupperne i Frivilligcenter Hillerød starter i september en gruppe for børn i skilsmissefamilier og en gruppe for børn, der har søskende med særlige behov.

Kontakt gerne trivselsgrupperne, hvis dit barn vil være med i en gruppe, lyder opfordringen. Der er ikke flere pladser i disse grupper, men der bliver oprettet nye grupper på et senere tidspunkt.

Trivselsgruppekoordinator i frivilligcentret, Eva Christensen, kan kontaktes på trivselsgrupper@frivilligcenter-hillerod.dk eller tlf. 4824 1907 (tirsdage og torsdage).

gs

Publiceret 06 September 2019 06:00

Tjener Boldt på besøg i Alsønderup

Foredrag Skuespiller Per Pallesen kommer på besøg i Kulsviergården i Alsønderup og holder foredrag om et langt liv i dansk revy og teater. Det er Lanbosenior Nordsjælland, der arrangerer foredraget i Kulsviergården, hvor alle er velkomne. hvor der også serveres kaffe og kage.

Lokale unge med i familiemusical

Per Pallesen er kendt for en lang række roller ikke mindst på revyscenen og i TV. Man behøver blot sige ”osse li’e på en studs” og ”Yes my boys”, så husker de fleste danskere Per Pallesen som Mathiesen i et forrygende samspil med Tommy Kenter.

Festskrift skildrer 50 år med Alsønderup Fester

Også i rollen i Matador som tjener på Jernbanerestauranten, Severin Boldt husker mange Per Pallesen. Desuden har han været instruktør i flere revyer og på teatret.

Det foregår torsdag 31. oktober kl. 13.30.

CV

Se billederne: Alsønderup festede trods halvskidt vejr