Foto: Mdt

Foto: Mdt

Elever ser film i timerne: "Mange tror, læreren ikke opdager det"

Man kan godt følge med i timerne, selvom man sender en besked eller to til en ven, mener elever

Af
Mette Dolmer Thygesen

Eleverne, der startede på Teknisk Gymnasium i Hillerød forleden, blev budt velkommen af de ældre elever med en sang om at lade mobiltelefonen ligge i tasken. Sangen er en del af en ny kampagne, som med et glimt i øjet skal få eleverne til lægge mobiltelefonen fra sig og ikke se film eller Youtube i undervisningen.

Sangen har faktisk sat sig fast, fortæller nogle af eleverne:

”Den sidder på hjernen. Vi gik også og sang den nede på Batzkes Bakke efter skole,” siger Hannibal Petersen, som dog ikke mener, at eleverne ”tager sangen helt seriøst”.

Der bliver også fniset lidt rundt om bordet, hvor Bella Jørgensen, Mille Dyring, Hannibal Petersen og Tilde Højrup sidder, da Hillerød Posten spørger, hvad de mener om sangen - og det var vist ikke helt med deres gode vilje, at de blev lokket til at stille sig op foran de nye elever og synge sangen.

Respekt for regler

Eleverne kan dog godt lide, når underviserne stiller regler op, forklarer de.

”Vi havde en underviser, som fra starten klart meldte ud, at når vi havde ham, så skulle computerskærmen være lukket og mobilen ligge i tasken. Det havde vi respekt for,” siger Mille Dyring.

Vi har jo måske 100 elever om dagen, og vi kan ikke gå rundt og sige til alle, 'søde ven, tag og sluk'. Eleverne skal også selv tage ansvar

Og når de nye elever tager på introtur, skal mobiltelefonen blive hjemme hele dagen. Det, synes eleverne, er en god idé. ”Så bliver man rystet bedre sammen” og ”det er nemmere at være social”, siger de.

Film når de keder sig

Nogle elever kan finde på at se film, hvis de har svært ved at koncentrere sig, eller hvis timerne er kedelige, fortæller de. ”Det er ikke alle fag, som er lige spændende,” lyder det fra en elev, mens en anden mener, det er svært at holde koncentrationen, hvis læreren bare taler, og der ikke er noget at kigge på imens.

En elev forklarer, at man godt kan høre efter, samtidig med at man sender en besked eller to til en ven, men at det er dog sværere, hvis man ser film.

Det er ikke alle fag, som er lige spændende

Ofte tror de, at de kan se en film uden at blive opdaget:

”Mange tror, læreren ikke opdager det,” siger en elev, men det får Carsten Lundh til at bryde ind.

”Jamen, vi ved udmærket, hvad der foregår, men vi har jo måske 100 elever om dagen, og vi kan ikke gå rundt og sige til alle, 'søde ven, tag og sluk'. Eleverne skal også selv tage ansvar”.

Eleverne er glade for, at kampagnen kan hjælpe dem til at stoppe deres medstuderende fra at se film i timerne:

”Det er forstyrrende, hvis der sidder en foran og klikker og smågriner, og deres computers blæser starter op hele tiden. Og det er altså mere pinligt, hvis en anden elev beder en om at slukke, end hvis læreren gør det,” siger Hannibal Petersen.

Publiceret 05 September 2019 05:45

Tjener Boldt på besøg i Alsønderup

Foredrag Skuespiller Per Pallesen kommer på besøg i Kulsviergården i Alsønderup og holder foredrag om et langt liv i dansk revy og teater. Det er Lanbosenior Nordsjælland, der arrangerer foredraget i Kulsviergården, hvor alle er velkomne. hvor der også serveres kaffe og kage.

Lokale unge med i familiemusical

Per Pallesen er kendt for en lang række roller ikke mindst på revyscenen og i TV. Man behøver blot sige ”osse li’e på en studs” og ”Yes my boys”, så husker de fleste danskere Per Pallesen som Mathiesen i et forrygende samspil med Tommy Kenter.

Festskrift skildrer 50 år med Alsønderup Fester

Også i rollen i Matador som tjener på Jernbanerestauranten, Severin Boldt husker mange Per Pallesen. Desuden har han været instruktør i flere revyer og på teatret.

Det foregår torsdag 31. oktober kl. 13.30.

CV

Se billederne: Alsønderup festede trods halvskidt vejr