Hillerød Kommune vil betale syv millioner kroner for, at bilister ledes udenom rundkørslen ved Hillerød Syd-afkørslen på motorvejsforlængelsen og direkte ud på Peder Oxes Allé. Illustration fra Vejdirektoratets Cowi-rapport

Hillerød Kommune vil betale syv millioner kroner for, at bilister ledes udenom rundkørslen ved Hillerød Syd-afkørslen på motorvejsforlængelsen og direkte ud på Peder Oxes Allé. Illustration fra Vejdirektoratets Cowi-rapport

Nu vil kommunen lede bilisterne uden om trængselsramt rundkørsel

Rundkørslen ved Hillerød Syd-afkørslen på motorvejsforlængelsen skal bygges om for syv millioner kroner

Af
Mette Dolmer Thygesen

Hillerød Kommune må selv punge ud, hvis ønsket om at forbedre rundkørslen ved Hillerød Syd-afkørslen på motorvejsforlængelsen skal blive til virkelighed inden for de næste år.

Det står klart, efter at Hillerød Kommune har holdt møde med Vejdirektoratet om den vej, som skal bygges for at lede trafikanterne mere smidigt udenom rundkørslen. Rundkørslen skaber lang kø ud på Hillerødmotorvejens Forlængelse, især i morgenmyldretiden.

Hillerød Kommune afsatte allerede tilbage i 2017 over ni millioner kroner til at bygge en såkaldt 'shunt', som kan lede bilisterne hurtigere igennem rundkørslen. Nu skal pengene frigives, mener politikerne i Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget. De havde sagen på deres dagsorden 14. august og bakker op om at sætte byggeriet i gang, fortæller formand Dan Riise (Venstre):

"Det er bare med at komme derudad. Vi har sagt 'go' - og ønsker, at byggeriet går i gang så hurtigt, det kan lade sig gøre".

Farlig kø

Rundkørslen ved Peder Oxes Allé leder mange bilisterne ind til store virksomheder som Novo Nordisk, Foss og Fujifilm, som har overtaget Biogens anlæg. Også mange ansatte på rådhuset kommer den vej ind, når de skal på arbejde om morgenen, og vejen stopper ofte til i myldretiden, så det fører til farlige opbremsninger på motorvejsforlængelsen.

"Alle kan se, vi har et kæmpe problem ved den rundkørsel. Det er farligt, at bilisterne holder i kø ude på motorvejsforlængelsen. Vi skylder også de store virksomheder, at deres ansatte kan komme af motorvejen på en sikker og ordentlig måde," siger Dan Riise.

Shunten er en vej, som skal bygges udenom rundkørslen, så bilisterne kan køre direkte ud på Peder Oxes Allé. Shunten er indeholdt i den VVM-redegørelse, Vejdirektoratet har udarbejdet for Hillerødmotorvejens Forlængelse. Men kommunen ønsker altså ikke at vente på, at Folketinget sætter penge af til at bygge motorvejen færdig. Vejdirektoratet har heller ikke budget til at etablere shunten, før en anlægslov om Hillerød Motorvejens udbygning er på plads, har de forklaret kommunen.

Færdig i 2021

Så nu vil kommunen indgå en aftale med Vejdirektoratet om, at direktoratet skal bygge vejen. Den skal dog ikke koste de ellers ni millioner kroner, der er afsat, men højest 7,3 millioner kroner. De resterende to millioner kroner kan derfor gå tilbage til kommunekassen.

Tidsplanen er, at anlægget kan stå færdigt inden udgangen af 2021.

Sagen skal også igennem økonomiudvalget og byrådet senere på måneden.

Publiceret 17 August 2019 11:30

Tjener Boldt på besøg i Alsønderup

Foredrag Skuespiller Per Pallesen kommer på besøg i Kulsviergården i Alsønderup og holder foredrag om et langt liv i dansk revy og teater. Det er Lanbosenior Nordsjælland, der arrangerer foredraget i Kulsviergården, hvor alle er velkomne. hvor der også serveres kaffe og kage.

Lokale unge med i familiemusical

Per Pallesen er kendt for en lang række roller ikke mindst på revyscenen og i TV. Man behøver blot sige ”osse li’e på en studs” og ”Yes my boys”, så husker de fleste danskere Per Pallesen som Mathiesen i et forrygende samspil med Tommy Kenter.

Festskrift skildrer 50 år med Alsønderup Fester

Også i rollen i Matador som tjener på Jernbanerestauranten, Severin Boldt husker mange Per Pallesen. Desuden har han været instruktør i flere revyer og på teatret.

Det foregår torsdag 31. oktober kl. 13.30.

CV

Se billederne: Alsønderup festede trods halvskidt vejr