De fleste nye affaldsbeholdere får to kammere, et til metal og et til plast. Arkivfoto

De fleste nye affaldsbeholdere får to kammere, et til metal og et til plast. Arkivfoto

Nu får du din nye affaldsspand

Nye affaldsbeholdere til sortering af plast og metal køres ud fra august, oplyser Hillerød Forsyning

skrald Til august begynder Hillerød Forsyning at køre nye affaldsbeholdere til plast og metal ud til parcel- og rækkehuse.

Ifølge forsyningen vil det ske fra uge 33 til uge 38.

Hver beholder er som udgangspunkt på 240 liter og har to rum, hvoraf det mindste er til metal og det store til både hård og blød plast. Skraldebilerne har to rum, så plast og metal holdes adskilt, når beholderen tømmes i vognen. Der vil dog være enkelte ruter, hvor forsyningen kører med en lille bil - og her vil husene få to beholdere - en 240 liters til plastik og en mindre 140 liters til metal.

Fra 1. oktober

Når du har fået din beholder, må du gerne tage den i brug med det samme, skriver Hillerød Forsyning på deres hjemmeside:

"Ordningen træder dog først i kraft pr. 1. oktober 2019, hvorefter den tømmes i henhold til tømmeplanen".

Beholderne bliver tømt hver femte uge. Hvis du har mere plast, end der kan være i beholderen, må du gerne stille en gennemsigtig sæk med småt plastemballage ved siden af beholderen på tømmedagen, oplyser forsyningen.

Mdt

Sortering

  • Eksempler på plastaffald er: Plastemballage, -flasker, -bøtter, -dunke, plastfolie/husholdningsfilm, plastposer og bobleplast, plastbestik og plastlegetøj uden PVC og elektronik. Man må dog ikke aflevere medicinemballage, flamingo og plastlignende flamingo, emballage fra kemikalier eller PVC for eksempel regntøj eller plastrør.
  • Metalaffald er typisk metalemballage så som dåser, men kan også være mindre metalgenstande så som en metalske eller en lille kasserolle. Metalaffald er altså alt, som primært består af jern og metal, og som ikke indeholder elektronik eller farligt affald.
  • Eksempler på metalaffald er metallåg (fra f.eks. glas), kapsler, gryder og pander, foliebakker, bestik, sakse, fyrfadslysholdere og stanniol/sølvpapir. Man kan til gengæld ikke aflevere metal, der indeholder elektronik (alt, der tilsluttes strøm eller batterier) eller spraydåser.

Publiceret 14 July 2019 09:00

Tjener Boldt på besøg i Alsønderup

Foredrag Skuespiller Per Pallesen kommer på besøg i Kulsviergården i Alsønderup og holder foredrag om et langt liv i dansk revy og teater. Det er Lanbosenior Nordsjælland, der arrangerer foredraget i Kulsviergården, hvor alle er velkomne. hvor der også serveres kaffe og kage.

Lokale unge med i familiemusical

Per Pallesen er kendt for en lang række roller ikke mindst på revyscenen og i TV. Man behøver blot sige ”osse li’e på en studs” og ”Yes my boys”, så husker de fleste danskere Per Pallesen som Mathiesen i et forrygende samspil med Tommy Kenter.

Festskrift skildrer 50 år med Alsønderup Fester

Også i rollen i Matador som tjener på Jernbanerestauranten, Severin Boldt husker mange Per Pallesen. Desuden har han været instruktør i flere revyer og på teatret.

Det foregår torsdag 31. oktober kl. 13.30.

CV

Se billederne: Alsønderup festede trods halvskidt vejr