Lene Hjermind Jensen fra Hillerød er valgt som ny formand for Zonta Hillerød. Pressefoto

Lene Hjermind Jensen fra Hillerød er valgt som ny formand for Zonta Hillerød. Pressefoto

Lene er ny formand for Zonta Hillerød

Lene Hjermind Jensen fra Hillerød er ny formand for Zonta Hillerød

Navne Finance and Administration Coordinator Lene Hjermind Jensen fra Hillerød er valgt som ny formand for Zonta Hillerød. Hun afløser projekt manager Susanne Idskov.

Med Lene Hjermind Jensen på formandsposten har Zonta Hillerød fået en ung formand, der brænder for at hjælpe sine medmennesker. Derfor passer Zontas formål om at styrke kvinder både lokalt og internationalt godt med den nye formands interesser, skriver Zonta Hillerød i en pressemeddelelse.

"Jeg var med i et socialt kvindenetværk, da jeg var i 20’erne, og det gav mig meget personligt. Da jeg hørte om Zonta gennem en veninde, så jeg muligheden for at gøre en forskel, få faglig inspiration og udvide mit netværk i den by, som jeg flyttede til for 9,5 år siden," fortæller Lene Hjermind Jensen.

Ingeniør og børn

Lene Hjermind Jensen stammer fra Nakskov på Lolland og er uddannet eksportingeniør fra DTU. Hun er gift med Thomas, og de har sammen tvillingedrengene Noah og Malthe. Udover det frivillige arbejde i Zonta er Lene Hjermind Jensen også en af foreningskræfterne i HGI Bordtennis, hvor hun hjælper til ved forskellige arrangementer. Hun arbejder hos firmaet Expanite med ansvar for bogholderi, ordrehåndtering, HR og andre administrative opgaver.

Zonta Hillerød er en del af organisationen Zonta International, som i år kan fejre 100 år. Menneskerettighederne er fundamentet, når Zonta arbejder for at forbedre kvinder og pigers muligheder herunder at bekæmpe vold mod kvinder og børneægteskaber. Siden 1923 har Zontas klubber over hele verden doneret 40,9 millioner dollars til dette formål gennem projekter indenfor uddannelse, sundhed, økonomi og muligheder i samfundet.

"Jeg vil fortsætte med at fokusere på det internationale aspekt af Zontas arbejde, da jeg brænder for, at vi får skabt opmærksomhed om den store organisation, som vi er en del af, og hvilke muligheder det giver for at hjælpe piger og kvinder i både Danmark og udlandet," siger Lene Hjermind Jensen.

Publiceret 04 June 2019 11:52

Tjener Boldt på besøg i Alsønderup

Foredrag Skuespiller Per Pallesen kommer på besøg i Kulsviergården i Alsønderup og holder foredrag om et langt liv i dansk revy og teater. Det er Lanbosenior Nordsjælland, der arrangerer foredraget i Kulsviergården, hvor alle er velkomne. hvor der også serveres kaffe og kage.

Lokale unge med i familiemusical

Per Pallesen er kendt for en lang række roller ikke mindst på revyscenen og i TV. Man behøver blot sige ”osse li’e på en studs” og ”Yes my boys”, så husker de fleste danskere Per Pallesen som Mathiesen i et forrygende samspil med Tommy Kenter.

Festskrift skildrer 50 år med Alsønderup Fester

Også i rollen i Matador som tjener på Jernbanerestauranten, Severin Boldt husker mange Per Pallesen. Desuden har han været instruktør i flere revyer og på teatret.

Det foregår torsdag 31. oktober kl. 13.30.

CV

Se billederne: Alsønderup festede trods halvskidt vejr