Frivilligcenter Hillerøds program for den kommende uge præsenteres her. Arkivfoto: Mdt

Arkivfoto: Mdt

En håndsrækning til udsatte mænd

Der er mandegruppen Herreværelset hos Hjerteforeningen, der er Mandetræf i Grønnegadecentret med flere - og snart er Hemingway Club på banen. Der er altså en del tilbud til især ældre og/eller ensomme mænd i Hillerød Kommune. Og alligevel er det som om, at der mangler noget. Fordi mænd har meget vanskeligere end kvinder ved at komme væk hjemmefra for at blive inspireret og mærke fællesskabet.

I den anledning har Frivilligcenter Hillerød fået 50.000 kr., der skal bruges til at sætte gang i ældre, udsatte mænd. Mænd, der af den ene eller anden grund - skilsmisse, sygdom med mer e - har fået det svært med at komme ud og få luft under vingerne.

Det er Velliv Foreningen at Frivilligcenter Hillerød har søgt om er blevet bevilget de 50.000 kr., som i første omgang går til en inspirationsdag i maj. Overskriften er mænd og fællesskaber, og på inspirationsdagen skal lokale foreninger og medarbejdere fra Hillerød Kommune finde frem til brugbare idéer og projekter på området. Inspirationsdagen vil finde sted i begyndelsen af juni.

Publiceret 25 April 2019 19:05