Det første spadestik til byggeriet blev taget torsdag eftermiddag. Foto: Martin Warming

Det første spadestik til byggeriet blev taget torsdag eftermiddag. Foto: Martin Warming

12 års ventetid er forbi: Spaden er stukket i jorden til gigantisk byggeri midt i Hillerød

Af
Martin Warming

Så er byggeriet af Hillerøds nye bydel Frederiksbro sådan helt officielt skudt i gang.

Maskinerne har godt nok været i gang i et stykke tid på den store byggegrund ved Roskildevej og Herredsvejen, men torsdag eftermiddag blev det første ’officielle’ spadestik til byggeriet taget.

Frederiksbro kommer til at rumme lidt over 1.300 boliger, og det kommer til at koste i omegnen af fire milliarder kroner at opføre Hillerøds nye bydel.

Det er M. Goldschmidt Holding, der står bag det gigantiske byggeri. Det er omkring 12 år siden, at Mikael Goldschmidt købte Møllebrogrunden med det formål at bygge et kæmpe storcenter på grunden.

Adskillige protester og planlove kom dog i vejen, så i 2015 ændrede han planerne, så grunden altså i stedet skal bebygges med det enorme boligområde med blandt andet seks højhuse og 89 rækkehuse.

Alle boligerne bliver i øvrigt lejeboliger.

Kirsten Jensen er glad for, at byggeriet af Hillerøds nye bydel endelig går i gang. Foto: Martin Warming

Kirsten Jensen er glad for, at byggeriet af Hillerøds nye bydel endelig går i gang. Foto: Martin Warming

Kranerne holder i kø

Hillerøds borgmester Kirsten Jensen (S) er glad for, at byggeriet af Frederiksbro nu endelig kommer i gang.

"I dag tager vi det første spadestik til et meget spændende projekt, som får stor betydning for Hillerød. Vi er spændte på at se det rejse sig, og vi har gode ønsker for det liv, som skal leves netop her. Det er et vigtigt spadestik. Rigtig mange mennesker vil gerne bo i Hillerød, og får vi ikke bygget boliger nu, så har vi simpelthen ikke boliger nok til efterspørgslen. Og vi bliver flere og flere i Hillerød. I dag er vi 50.650 – men allerede om ti år vil vi være næsten 10.000 flere," sagde Kirsten Jensen i sin tale, før hun sammen med blandt andre administrerende direktør Michael Goldschmidt fra M. Goldschmidt Holding og viceborgmester Klaus Markussen (V), tog det første spadestik.

"Frederiksbro er et synligt bevis på, at der sker meget i Hillerød i disse år. Tag bare et kig mod byen, hvor kranerne holder – næsten – i kø. Hillerød er en attraktiv by med gode daginstitutioner, skoler, gode muligheder for fritidsaktiviteter og for at komme ud i naturen. Vi har også mange uddannelsesmuligheder. Alt i alt en by hvor der sker en masse og hele tiden mere og mere. Musikskolen fester hele ugen, der er kunstdage i weekenden og aftenåbent i butikkerne i morgen," lød det fra borgmesteren.

Mikael Goldschmidt betegner selv byggeriet som et fantastisk byggeri. Foto: Martin Warming

Mikael Goldschmidt betegner selv byggeriet som et fantastisk byggeri. Foto: Martin Warming

"Et fantastisk byggeri"

Mikael Goldschmidt betegner selv byggeriet i Hillerød som et helt fantastisk projekt.

"Det er noget, jeg har set frem til meget længe," sagde han i sin tale ved det første spadestik - inden han i øvrigt takkede kommunen for det gode samarbejde gennem hele processen.

"Frederiksbro bliver et af de største private boligprojekter i Danmark med sine godt 120.000 kvadratmeter placeret i centrum af Hillerød. Jeg kan garantere, at det bliver et helt fantastisk byggeri. Allerede tidligt i mine overvejelser fik jeg den ide, at projektet skulle bindes sammen af en overordnet tanke. En tanke, der i øvrigt opstod, da jeg sad og så løvernes konge med mit barnebarn og hørte sangen ’Circle of Life’. Og så faldt ti-øren: ’Frederiksbro, det er livets cyklus’,” fortalte Mikael Goldschmidt.

Etape 2 består af to punkthuse på hver 15 etager og tilsammen 169 lejligheder, to karrébebyggelser med tilsammen 334 lejligheder og et erhvervs- og parkeringshus. Illustration: Mangor & Nagel Arkitekter

Nogenlunde sådan her kommer det til at se ud. Illustration: Mangor & Nagel Arkitekter

Plads til alle

Frederiksbro vil få boliger til folk i alle aldre og i alle livssituationer. Altså både unge, studerende, singler, børnefamilier og ældre.

"Derudover kommer Frederiksbro også til at indeholde alle de faciliter, som binder livets cyklus sammen. Der kommer et lægehus, fitness, wellness, sundhedsfaciliteter, indkøbsmuligheder, børnepasning med videre. Og som en helt særlig attraktion anlægger vi et spektakulært grønt område, også kaldet for den grønne kile. Jeg har besluttet, at vi bygger en 300 meter lang kunstig aktivitetssø med vandfald indeholdende et nedsænket flydende svømmebassin, der hviler ovenpå vandspejlet. I søen kan man ro på kajak fra den ene ende til den anden. man kan paddleboarde og i det hele taget udfolde en lang række fritidsaktiviteter i meget smukke omgivelser," sagde Mikael Goldschmidt.

Søen, der får navnet Svanesøen, bliver udformet som en svane i flugt, og den bliver i øvrigt oplyst nedefra.

Maskinerne har allerede været i gang på den store byggegrund i et stykke tid. Foto: Martin Warming

Maskinerne har allerede været i gang på den store byggegrund i et stykke tid. Foto: Martin Warming

Nyt vartegn

Derudover bliver der blandt andet lavet en gangbro under Roskildevej, som binder området sammen med Hillerød midtby. Der bliver også lavet en bro henover Herredsvejen, afslørede Mikael Goldschmidt ved det første spadestik til byggeriet.

”For at bebyggelsens beboere kan komme trygt og trafiksikkert til skole og by anlægges Frederiksbro henover herredsvejen. Det bliver en imponerende flot bro, som jeg tro bliver et nyt vartegn for Hillerød,” sagde han.

Lokalplanen for det nye boligområde giver mulighed at opføre seks højhuse - ét på otte etager, ét på 13 etager og fire på hver 15 etager samt en bebyggelse langs Herredsvejen på op til otte etager. Resten af bygningerne skal være mellem tre og seks etager.

Byggeriet bliver opdelt i to etaper. I første omgang går man i gang med 'område a', hvor der skal bygges 89 rækkehuse, to punkthuse på hver 15 etager og tilsammen 169 lejligheder, to karrébebyggelser med tilsammen 334 lejligheder og et et erhvervs- og parkeringshus. Der bliver plads til knap 2.000 beboere i område a.

Derefter starter byggeriet af 'område b', der får plads til 1.500 beboere.

Det forventes, at de første lejere kan flytte ind i første halvdel af 2020.

Mikael Goldschmidt - længst ude til højre - fik ideen til sloganet 'livets cyklus', da han så Løvernes Konge med sit barnebarn og hørte sangen 'Circle of Life'. Foto: Martin Warming

Mikael Goldschmidt - længst ude til højre - fik ideen til sloganet 'livets cyklus', da han så Løvernes Konge med sit barnebarn og hørte sangen 'Circle of Life'. Foto: Martin Warming

Publiceret 28 March 2019 00:00

Tjener Boldt på besøg i Alsønderup

Foredrag Skuespiller Per Pallesen kommer på besøg i Kulsviergården i Alsønderup og holder foredrag om et langt liv i dansk revy og teater. Det er Lanbosenior Nordsjælland, der arrangerer foredraget i Kulsviergården, hvor alle er velkomne. hvor der også serveres kaffe og kage.

Lokale unge med i familiemusical

Per Pallesen er kendt for en lang række roller ikke mindst på revyscenen og i TV. Man behøver blot sige ”osse li’e på en studs” og ”Yes my boys”, så husker de fleste danskere Per Pallesen som Mathiesen i et forrygende samspil med Tommy Kenter.

Festskrift skildrer 50 år med Alsønderup Fester

Også i rollen i Matador som tjener på Jernbanerestauranten, Severin Boldt husker mange Per Pallesen. Desuden har han været instruktør i flere revyer og på teatret.

Det foregår torsdag 31. oktober kl. 13.30.

CV

Se billederne: Alsønderup festede trods halvskidt vejr