Kunstner Agnete Brinch og Margrethe Vestager foran det nye portræt. Pressefoto

Kunstner Agnete Brinch og Margrethe Vestager foran det nye portræt. Pressefoto

Margrethe Vestager afslørede nyt portræt på Frederiksborg Slot

Margrethe Vestager er blandt de portrætterede kvinder i ny udstilling på slottet

kunst EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager afslørede selv et nyt portræt, da hun gæstede Frederiksborg Slot i fredags 12. oktober.

Det nye portræt er en del af særudstillingen "Kvinder der forandrer verden" med værker af kunstneren Agnete Brinch, som tolker en række nulevende og afdøde kvinder, der på hver deres måde har været med til at sætte præg på vores samfund.

Udover Margrethe Vestager rummer udstillingen portrætter af blandt andre Anna Ancher, Karen Blixen og Johanne Louise Heiberg.

Udstillingen kan opleves frem til 18. november.

Margrethe Vestager afslørede i øvrigt også i januar et nyt portræt af hende på slottet. Det havde fotograf Søren Solkær taget.

Flere særudstillinger

Museet har i øvrigt flere åbninger af nye udstillinger på vej her i november.

Fra 9. november viser museet en udstilling med et udvalg af fotograf Herman Leonards portrætter af en række af det 20. århundredes største amerikanske jazz-musikere, blandt andre Duke Ellington, Ella Fitzgerald og Louis Armstrong.

Fra 17. november kan man opleve en udstilling med værker af Kasper Eistrup, som er kendt som tidligere forsanger og guitarist i bandet Kashmir, og som nu har helliget sig billedkunsten. Han har malet et nyt portræt af Kronprins Frederik til udstillingen.

Fra 23. november kan de besøgende opleve en portrætudstilling med den kinesiske kunstner Chen Chengwei.

Mdt

Publiceret 17 October 2018 05:00