Hillerød har fået en ny borgmester

Af
Martin Warming

Martin Warming

Kirsten Jensen (S) bliver Hillerøds nye borgmester fra den 1. januar.
Det står klart, efter at Venstre og Socialdemokraterne her til eftermiddag blev enige om en aftale, der gør den 56-årige socialdemokrat til borgmester. 
Dermed kan Kirsten Jensen sætte sig i borgmesterstolen i Hillerød for tredje gang. Hun var også borgmester i perioden fra 2007 til 2013.
"Nu har vi lavet en aftale, hvor Venstre og Socialdemokratiet deler magten. Vi glæder os til et bredt samarbejde i Hillerød byråd", lyder det fra Venstres borgmesterkandidat Klaus Markussen.
Det er dermed tredje gang, at Klaus Markussen må opgive at få borgmesterkæden over på en borgerlig hals. 
"Man skal selvfølgelig lige synke engang. Men det vigtigste for mig er, hvis vi ikke kunne få borgmesterposten, at få indflydelse til vores mange dygtige valgte medlemmer, så vi kan præge det politiske arbejde", siger Klaus Markussen.
På spørgsmålet om, hvorvidt Socialdemokratiet nu skal føre borgerlig politik, svarer Kirsten Jensen:
"Det bliver et byråd, der skal samarbejde. Det er vi gået til valg på. Vælgerne har talt meget klart og tydeligt. De har givet to påartier (Venstre og Socialdemorkatiet, red.) allerflest stemmer, og dermed sendt et signal til os om, at vi må samarbejde og løse de problemer, der blandt andet er blevet påpeget i valgkampen", siger Hillerøds kommende borgmester. 

Venstre og Socialdemokratiet underskrev her til eftermiddag en aftale, der gør den 56-årige socialdemokrat Kirsten Jensen til borgmester i Hillerød. Foto: Martin Warming

Venstre og Socialdemokratiet underskrev her til eftermiddag en aftale, der gør den 56-årige socialdemokrat Kirsten Jensen til borgmester i Hillerød. Foto: Martin Warming

Publiceret 22 November 2017 18:52

Tjener Boldt på besøg i Alsønderup

Foredrag Skuespiller Per Pallesen kommer på besøg i Kulsviergården i Alsønderup og holder foredrag om et langt liv i dansk revy og teater. Det er Lanbosenior Nordsjælland, der arrangerer foredraget i Kulsviergården, hvor alle er velkomne. hvor der også serveres kaffe og kage.

Lokale unge med i familiemusical

Per Pallesen er kendt for en lang række roller ikke mindst på revyscenen og i TV. Man behøver blot sige ”osse li’e på en studs” og ”Yes my boys”, så husker de fleste danskere Per Pallesen som Mathiesen i et forrygende samspil med Tommy Kenter.

Festskrift skildrer 50 år med Alsønderup Fester

Også i rollen i Matador som tjener på Jernbanerestauranten, Severin Boldt husker mange Per Pallesen. Desuden har han været instruktør i flere revyer og på teatret.

Det foregår torsdag 31. oktober kl. 13.30.

CV

Se billederne: Alsønderup festede trods halvskidt vejr