Efter forestillingen hilste de unge på de to Melodi Grand Prix-stjerner, Gry Johansen og Kirsten Siggaard. Også vinderen af Vild med Dans og nu professionel bokser Sarah Mahfoud hilste på de unge - der her er repræsenteret ved 20-årige Viktoria (spillede Kirsten Siggaard i forstillingen) og 16-årige Emil (der spillede Jørgen de Mylius og rappede ’Stemmen i mit Liv’).

Efter forestillingen hilste de unge på de to Melodi Grand Prix-stjerner, Gry Johansen og Kirsten Siggaard. Også vinderen af Vild med Dans og nu professionel bokser Sarah Mahfoud hilste på de unge - der her er repræsenteret ved 20-årige Viktoria (spillede Kirsten Siggaard i forstillingen) og 16-årige Emil (der spillede Jørgen de Mylius og rappede ’Stemmen i mit Liv’).

Stjernedrys:

Levuks unge sang sig i hjerterne på Grand Prix-stjerner

Af
Af Claus Beyer

 I et tilbageblik på nogle af Danmarks største Melodi Grandi Prix sange igennem tiderne, kaldet de 'Gyldne øjeblikke' sang Levuks unge fra klubben sig direkte ind i hjerterne på publikum og ikke mindst de to Grand Prix-dronninger, Kirsten Siggaard og Gry Johansen, der sad på anden række. Efter det næste 40 minutter lange show var de begge begejstret:
”Jeg synes, de var rigtig rigtig gode. Det var superflot sat sammen. Den måde, dialogen førte over til sangene, var rigtig god,” sagde Gry Johansen og Kirsten Siggaard var helt enig med hendes kollega:
”Det var rigtig rigtig godt. De er så glade for musikken, og de nyder det virkelig, kan man se. Det var så skønt at se og høre dem i dag.”
De unge fra Ungdomsklubben Levuk deltager alle på klubbens Teater/Musiklinjen, og ideen til 'Gyldne øjeblikke' opstod på en snetur i Norge for godt to år siden, hvor Mai fortalte om sin passion for Melodi
Grand Prix og et ønske om at Levuk kunne optræde med samme, med hende som Birthe Kjær. Forestillingen de 'Gyldne øjeblikke' bygget op ud fra de unges tanker om hvad forestillingen skulle indeholde og i samarbejde med personalet på Teater/Musiklinjen blev scenerne formet og skabt.
I 'Gyldne øjeblikke' mødte man Jørgen De Mylius og Kirsten Siggaard (alias, 16-årige Emil og 20-årige Viktoria), som mødes på cafe og talte om gamle dage. Deres samtale var bygget op på citater fra tidligere Melodi Grand Prix sange og sammen med publikum tog de omkring 'Dansevisen', 'Disko tango', 'Danse i måneskin', 'En lille melodi', 'Vi maler byen rød', 'Stemmen i mit liv' og 'Smuk som et stjerneskud'. Det hele sluttede af med en fællessang '”Vi ses til grand prix i 2018' og publikum blev også taget med til selve finalen i 2018, hvor vinderne bliver Levuk med deres egen 'Gyldne øjeblikke'.
Blandt publikum fandt Hillerød Posten og vinderen af Vild med Dans og nu professionel bokser, Sarah Mahfoud, der også var vild imponeret over de unge:
”De er jo fantastiske. Jeg træner lige oven på og kender derfor flere af de unge. Jeg synes de vild dygtige.”

Publiceret 06 May 2017 11:30