Vibeke Morsing og Per Sørensen arbejder tæt sammen i studiet.

Vibeke Morsing og Per Sørensen arbejder tæt sammen i studiet.

Multimediestudie er rykket til Hillerød

Efter 13 år i det indre København er Multimediestudiet flyttet til Nordre Jernbanevej 36 Hillerød. Per Sørensen, som er indehaver af Multimediestudiet, har de sidste 22 år boet i Hillerød og syntes det var ideelt at rykke virksomheden tæt på privatadressen, skriver han i en pressemeddelelse.
Virksomheden har specialiseret sig i indtaling af professionel speak til e-læring, lydbøger, voice response, radio-reklamer og al mulig øvrig indtaling af stemmer til brug for præsentation af virksomheder eller enkeltpersoner. Det er et speakstudie, hvis primære ydelse er at lave lydoptagelse og -efterbearbejdning af stemmer til en lang række formål.
Per Sørensen har 25 års erfaring inden for lydoptagelse og -produktion og han fungerer som lydtekniker i virksomheden. Derudover har han et meget stort netværk af professionelle speakere, så Multimediestudiet kan være leveringsdygtig i stort set alle sprog og i alverdens stemmer i mange aldersklasser og variationer.
”Mange af speakerne er desuden skuespillere og ikke bare gode til at tale – men ganske fremragende til at formidle budskaber og til at skabe præcis den stemning og dynamik, som der er behov for,” siger han.
Lydproduktionen er meget varierende. Der er for det meste en stabil strøm af indtalinger til både firmapræsentationer og telefonisystemer, men de seneste par år er specielt indtaling af lydbøger boomet.
Multimediestudiet har et tæt samarbejde med forlaget Lindhardt og Ringhof, og blandt de seneste lydbogsproduktioner kan nævnes Charlotte Langkildes ”Oluffa – fra Tórshavn til Brandts Klædefabrik”, der trækker historiske tråde til Hillerød, samt ”Iqbal Farooq i Indien" af Manu Sareen og ”Verdens 100 vildeste dyr” af Sebastian Klein.

hou

Publiceret 09 February 2017 06:00

Tjener Boldt på besøg i Alsønderup

Foredrag Skuespiller Per Pallesen kommer på besøg i Kulsviergården i Alsønderup og holder foredrag om et langt liv i dansk revy og teater. Det er Lanbosenior Nordsjælland, der arrangerer foredraget i Kulsviergården, hvor alle er velkomne. hvor der også serveres kaffe og kage.

Lokale unge med i familiemusical

Per Pallesen er kendt for en lang række roller ikke mindst på revyscenen og i TV. Man behøver blot sige ”osse li’e på en studs” og ”Yes my boys”, så husker de fleste danskere Per Pallesen som Mathiesen i et forrygende samspil med Tommy Kenter.

Festskrift skildrer 50 år med Alsønderup Fester

Også i rollen i Matador som tjener på Jernbanerestauranten, Severin Boldt husker mange Per Pallesen. Desuden har han været instruktør i flere revyer og på teatret.

Det foregår torsdag 31. oktober kl. 13.30.

CV

Se billederne: Alsønderup festede trods halvskidt vejr