Levuks bestyrelsesformand René Silword modtager beviset på at ungdomsklubben har fået året Rundskuepris på 5000 kroner.

Levuks bestyrelsesformand René Silword modtager beviset på at ungdomsklubben har fået året Rundskuepris på 5000 kroner.

Levuk fik årets Rundskuepris

Det blev Levuk, ungdomsklubben for udviklingshæmmede, der lørdag modtog Sct. Georgs Gildernes Rundskuepris på 5000 kroner

Af
John Jessen Hansen

Det var en glad formand for Levuks bestyrelse, René Silword, der lørdag klokken 12 på Torvet modtog året Rundskuepris på 5000 kroner af Henning Rasmussen, formand for Sct. Georgs Gilderne.

Til stede var også Benjamin Goings, der er leder af Levuk og stedets souschef Steen Sørensen.

Det var borgmester Dorte Meldgaard (C) der holdt åbningstalen til årets rundskuedag.

Borgmesteren talte

"Jeg er glad for at få lov til at åbne Hillerød Rundskue. Fra i dag og de næste uger vil der i Hillerød være masser af aktiviteter, der hænger sammen med Hillerød Rundskue og rundskuehæftet. Hillerød Rundskue startede i 1978. Og siden har en masse mennesker fået glæde af rundskuet, fordi de enten har deltaget i arrangementer i forbindelse med rundskuet, eller fordi de har været nogle af dem, der har modtaget overskuddet fra salget af rundskuehæfter, et overskud, der går til støtte for børn og unge, specielt til de lokale spejderkorps, men også til andre områder", sagde Dorte Meldgaard og fortsatte:

"Hvert eneste år går spejderne fra Sct. Georgs Gilderne rundt og sælger rundskuehæfter og laver rundskuearrangementer. Og når du køber et rundskuehæfte, har du mulighed for at vinde en masse dejlige præmier. Men meget vigtigere end præmierne er også, at du er med til at støtte alt det gode, frivillige arbejde hos spejderne", sagde borgmesteren blandt andet og sluttede med at sige tak til Sct. Georgs Gilderne med håb om at de også i år får solgt masser af hæfter.

Borgmester Dorte Meldgaard (C), lederen af Levuk Benjamin Goings og souschef Steen Sørensen havde alle de store smil på efter overrækkelsen af prisen til ungdomsklubben.

Borgmester Dorte Meldgaard (C), lederen af Levuk Benjamin Goings og souschef Steen Sørensen havde alle de store smil på efter overrækkelsen af prisen til ungdomsklubben.

Gratis morgenbord

Lørdag den 6. september holder Hillerød Rundskue gratis morgenbord på Torvet. Her vil der også blive trukket lod om sponsorerede gaver fra forretningerne i Hillerød.

Rundskuehæfterne kan du købe overalt i Hillerød og rundskueperioder løber frem til den 22. september.

Traditionen tro blev der efter åbningstalen sendt en masse gule balloner i vejrs.

Traditionen tro blev der efter åbningstalen sendt en masse gule balloner i vejrs.

Publiceret 25 August 2014 11:45