Sammenslutningen af kunder er langt fra tilfredse med E.ONs udmeldinger.

Sammenslutningen af kunder er langt fra tilfredse med E.ONs udmeldinger.

Forbrugere:

E.ON manipulerer med fakta

Sammenslutning af kunder er langt fra tilfredse med energiselskabet E.ONs udmeldinger oven på bestyrelsesmøde. De forventer kontant afregning

Af
Jens Berg Thomsen

E.ONs bestyrelse skød for en uges tid siden to forslag til hjørnespark fra et af sine egne medlemmer, og det får nu en sammenslutningen af E.ONs prisplagede fjernvarmekunder til at frygte, at de penge, selskabet angiveligt har opkrævet for meget alligevel ikke havner i forbrugernes lommer. Gruppen af forbrugere tæller blandt andet de to værker i Skævinge og Gørløse, der hører til de ti dyreste i landet.
E.ON er lige nu ved at forhandle med Energitilsynet om, hvordan de mange penge, der svarer til 13,9 millioner kroner for 2010, skal føres tilbage. Hvis E.ON kommer igennem med at sætte prisen ned på varmen fremover, frygter forbrugerne, at pengenene alligevel ikke havner hos dem.
"Har E.ON en plan om, at tilbageførslen skal ske over en årrække gennem nedsættelse af varmepriserne, vil denne tilbagebetaling blive fuldstændig uigennemskuelig for forbrugerne, i og med vi ikke har mulighed for i tilstrækkeligt omfang at kigge E.ON i kortene, hvad angår regnskaber. Vi vil i det tilfæl- de derfor aldrig får mulighed for at konstatere, om disse penge bliver tilbageført," skriver gruppen i en pressemeddelelse.
Det er netop manglende gennemskuelighed for prisen på leveringen af en række ydelser som blandt andet administration, der ligger til grund for Energitilsynets vurdering af, at priserne er 50 procent for høje, hvilket svarer til de 13,9 millioner kroner i 2010-priser.

Hjørnespark

Bestyrelsesmedlem i E.ON Varme Steen Petersen havde inden et møde i september foreslået, at prisen på ydelserne blev sat ned med det samme, men den beslutning blev sendt til hjørnespark.
Grunden er ifølge to direktører i E.ON, Tore Harritshøj der er administrerende direktør i E.ONs moderselskab i Danmark, og Henrik Rasmussen der er direktør i datterselskabet E.ON Varme, at man ikke umiddelbart kan sætte prisen ned, fordi man er ved at kigge på hele paletten af udgifter i koncernen. Det fortalte de to i sidste uge til Hillerød Posten.
Steen Petersen havde også foreslået, at E.ON "ikke" skulle anke Energitilsynets tilkendegivelse.
Det kan dog ikke lade sig gøre, forklarede de to direktører, fordi en tilkendegivelse rent juridisk er til forhandling, og derfor ikke er et endeligt krav. Men forbrugerne undrer sig alligevel over den udmelding.
"Endnu engang må vi E.ON-kunder konstatere, at E.ON manipulerer med fakta," skriver forbrugerne.
"Realiteten er den, at Energitilsynet helt klart har meldt ud, at tilkendegivelsen ikke er til forhandling. Det betyder, at E.ON ikke behøver at afvente yderligere redegørelse fra Energitilsynet, Hvis E.ON ikke er enig i tilkendegivelsen, kunne E.ON have bedt om en afgørelse til brug for en anke. Det har E.ON imidlertid ikke gjort, men derimod indledt forhandlinger med Energitilsynet om, hvorledes tilkendegivelsen skal føres ud i livet. Energitilsynet har i den anledning bedt E.ON om at komme med en plan om tilbageførsel af tilkendegivelsens beløb," skriver gruppen.

"Ebberød Bank"

Som E.ON meldte forleden ud, at man havde iværksat en plan for at finde besparelser for kunderne. Den høje varmepris kan "hverken kunderne eller E.ON være tilfreds med," lød udmeldingen.
Men kunderne er langt fra imponerede over planen, skriver de. E.ON vil afsætte "50.000 kr. til at finde administrative aktiviteter, der kan reduceres eller fjernes, yderligere 50.000 kr. til at undersøge, om man kan nedbringe omkostningerne til eksterne leverandører af inkasso og juridisk assistance og endelig 200.000 kr. til at undersøge, om en ekstern leverandør kan tage sig af bogholderiet." Derudover er der afsat 400.000 kroner til at få to banker til undersøge omlægning af lån i de stærkt gældsplagede varmeværker.
"Det er Ebberød Bank. E.ON's varmeforsyningsselskab har ingen ansatte. Alle ydelser, også°personale, købes af moderselskabet. Nu skal vi forbrugere så tåle en yderligere udgiftspost på 300.000 kroner for konsulentbistand fra moderselskabet, der så skal undersøge deres egne ydelser til varmeforsyningsselskabet," skriver forbrugerne.

Publiceret 26 September 2012 08:00

Tjener Boldt på besøg i Alsønderup

Foredrag Skuespiller Per Pallesen kommer på besøg i Kulsviergården i Alsønderup og holder foredrag om et langt liv i dansk revy og teater. Det er Lanbosenior Nordsjælland, der arrangerer foredraget i Kulsviergården, hvor alle er velkomne. hvor der også serveres kaffe og kage.

Lokale unge med i familiemusical

Per Pallesen er kendt for en lang række roller ikke mindst på revyscenen og i TV. Man behøver blot sige ”osse li’e på en studs” og ”Yes my boys”, så husker de fleste danskere Per Pallesen som Mathiesen i et forrygende samspil med Tommy Kenter.

Festskrift skildrer 50 år med Alsønderup Fester

Også i rollen i Matador som tjener på Jernbanerestauranten, Severin Boldt husker mange Per Pallesen. Desuden har han været instruktør i flere revyer og på teatret.

Det foregår torsdag 31. oktober kl. 13.30.

CV

Se billederne: Alsønderup festede trods halvskidt vejr