Efter tog-kaos:

DSB charmer med mokka

Gourmetkaffe klar til nordsjællandske s-togs passagerer på linie B og E

Af
Af Jacob Nielsen

DSB lancerede fredag en ny charmeoffensiv overfor de hårdtprøvede S-togs-passagere, som sommeren igennem har været generet af det omfattende sporarbejde mellem Hillerød og Lyngby. På alle hverdage mellem klokken 06.30 og 10.30 vil fire togrevisorer smide kuglepennen og afgiftsblokken og iklæde sig en kafferygsæk fyldt med gourmetkaffe fra 'Risteriet', som er kåret som Danmarks bedste kaffe.
Indtil videre skal projekt "Kaffe i S-tog" køre som et forsøg på linie B og E, men hvis det bliver en succes, skal det bredes ud som en permanent løsning på hele S-togs-nettet, siger salgsdirektør for DSB S-tog, Niklas Marshall til Lokalavisen.dk.
Men selvom der sikkert er mange af strækningens pendlere som efter sommerens transport-kaos mener, at kaffen burde være gratis, så skal kaffetørstige passagerer have en tier op af lommen for at kunne nyde morgenkaffen på farten.
Se indslag om DSB´s nye kaffe-offensiv her

Togrevisor Patrich på vej gennem S-toget med friskbrygget gourmetkaffe på ryggen fredag morgen.

Togrevisor Patrich på vej gennem S-toget med friskbrygget gourmetkaffe på ryggen fredag morgen.

null

Publiceret 22 October 2010 15:06