Formand for Dansk Byggeri Nordsjælland, Jørgen Simonsen, roser politikerne i Region Hovedstaden for at fremtidssikre lokalbanerne. Pressefoto

Formand for Dansk Byggeri Nordsjælland, Jørgen Simonsen, roser politikerne i Region Hovedstaden for at fremtidssikre lokalbanerne. Pressefoto

DEBAT: Fornuftig og nødvendig investering i lokalbanen

Af formand for Dansk Byggeri Nordsjælland Jørgen Simonsen

Politikerne i Region Hovedstaden har prioriteret at fremtidssikre vores fem lokalbaner i Nordsjælland. Med en bevilling på 500 millioner kroner er der nu udsigt til bedre skinner, broer, sikre overkørsler, signalanlæg og tog på Nærumbanen.

Det er godt for mobiliteten i Nordsjælland og resten af Region Hovedstaden. Det er nødvendigt med materiel og skinner, som sikrer, at køreplanen kan overholdes, så folks lyst til at tage jernbanen ikke bliver ødelagt. Derudover er det på den lange bane billigere at vedligeholde løbende frem for at vente til, at skinnerne er så nedslidte, at togene må aflyses eller køre i sneglefart. Det er nemlig både dyrere i reparationer, ligesom al den tid, som passagerne spilder i togtrafikken, også er en dyr omgang for Danmark.

Derfor kan jeg kun rose politikerne i Region Hovedstaden for at prioritere investeringen i lokalbanerne, så vi ikke ender i samme situation som vores naboer i Region Sjælland, hvor togdriften på Østbanen, der kører mellem Køge og henholdsvis Rødvig og Faxeladeplads, er blevet dårligere på grund af nedslidte skinner, så der er langsommere drift, færre tog og flere skrift. En rigtig dårlig cocktail for både medarbejdere og virksomheder.

Tak til politikerne i Region Hovedstaden. Jeg ser frem til, at beslutningen bliver omsat til skinner og tog, som gør en forskel i hverdagen.

Publiceret 28 November 2019 17:00