Der er nok ikke mange, der gider at trave fra Roskildevej til byen i rusk og regn, skriver Ole Jørgensen. Foto: Mdt

Der er nok ikke mange, der gider at trave fra Roskildevej til byen i rusk og regn, skriver Ole Jørgensen. Foto: Mdt

DEBAT: Ikke mange vil bruge nye p-pladser på Roskildevej

Ole Jørgensen, Helsingørsgade 35A, Hillerød

Nu er der lavet opmærkning af parkeringsbåse på Roskildevej, ja, det er lige før, man får tårer i øjnene.

Der kan ikke være mange, som jubler over disse nye pladser. Tænk på vejret de sidste uger. Der er nok ikke mange, der gider at trave fra Roskildevej til byen i rusk og regn.

Og hvad med Bøllemosen? Den løsning kan nok heller ikke finde mange tilhængere. Der er simpelthen for langt at gå, med mindre man har en kolonihave i Tirsdagsskoven.

Hvad med Nørre Herlev? En løsning som måske kan blive til virkelighed for mange. Man kunne etablere et stort parkeringsareal ved Brødeskov Station, hvor der kunne blive gratis langtidsparkering. Fra Brødeskov station går der tog til tiden, to gange i timen, både til Hillerød og Frederiksværk. Det tager tre minutter at køre fra Brødeskov til Hillerød og omvendt, og lavede man lidt opvarmning i ventesalen og en gratis kop kaffe, kunne denne løsning blive et behageligt alternativ til Roskildevej.

Publiceret 22 September 2019 19:00