Beboerne i kvarteret omkring Bakkegade oplever, at en masse af dem, som arbejder i byen, parkerer i deres område. Arkivfoto: Mdt

Beboerne i kvarteret omkring Bakkegade oplever, at en masse af dem, som arbejder i byen, parkerer i deres område. Arkivfoto: Mdt

DEBAT: Parkeringskvaler igen, igen

Svend E. Hansen, Bakkegade 24 A, 3400 Hillerød

I Hillerød Posten 17. september stilles spørgsmålet: Hvor parkerer medarbejdere, der arbejder i Hillerød bymidte? Svar: De parkerer i kvarteret omkring Bakkegade - og sikkert også mange andre steder i udkanten af midtbyen. Også pendlere til København parkerer her.

Hver morgen mellem 6 og 9 ser vi en folkevandring mod stationen og midtbyen. Fra 15 til 18 ser vi en udtynding i de parkerede biler, når folk henter den bil, de parkerede 8-9 timer før. Er det rimeligt? Det synes Byrådet åbenbart.

Vi har i årevis foreslået, at vi får parkeringslicens til beboerne (1000 kr. pr. år?), som de har i f.eks. København og Frederiksberg. Derudover kan der være to timers gratis parkering for folk med ærinder i butikker mm. På Frederiksberg er det nemt at komme til at handle, fordi det er gratis for alle at parkere to timer. Hvor de ansatte i forretningerne på Frederiksberg parkerer, ved jeg ikke. Men arbejdsgiverne betaler måske i parkeringshuse, som de også kunne i Hillerød. Der siges jo at være mange tomme P-pladser i parkeringshusene. Så vidt jeg kan se på byrøddernes adresser, har de ingen parkeringsproblemer, hvor de bor.

Udover de elendige parkeringsmuligheder bliver der også uddelt mange parkeringsbøder. Parkeringsvagterne er meget emsige. Især med hensyn til afstand til hjørnerne. Parkeringsvagten har en lasermåler i lommen, der gør ham i stand til at måle, hvor langt fra midten af krydset, der er hen til den bil, han synes skal have bøde. En god service ville være, at han også havde en flaske gul spraymaling i lommen, så han kunne sætte et mærke på kantstenen, der indikerede, hvor tæt på et kryds man må parkere (det har de også i København og Frederiksberg, hvor smart). Også forkert markerede opkørsler, hvor der IKKE er plads til en bil, bliver bødebelagte. Vi har efterhånden fået nogle bøder, og jeg syntes ærligt talt at det er mærkværdigt, at kommunen mener, at det er mig som beboer i Midtbyen, der skal betale for, at udenbys kan parkere gratis, hvor jeg bor, hele dagen. Men jeg betaler altså gerne en rimelig beboerlicens.

Publiceret 21 September 2019 18:00

Tjener Boldt på besøg i Alsønderup

Foredrag Skuespiller Per Pallesen kommer på besøg i Kulsviergården i Alsønderup og holder foredrag om et langt liv i dansk revy og teater. Det er Lanbosenior Nordsjælland, der arrangerer foredraget i Kulsviergården, hvor alle er velkomne. hvor der også serveres kaffe og kage.

Lokale unge med i familiemusical

Per Pallesen er kendt for en lang række roller ikke mindst på revyscenen og i TV. Man behøver blot sige ”osse li’e på en studs” og ”Yes my boys”, så husker de fleste danskere Per Pallesen som Mathiesen i et forrygende samspil med Tommy Kenter.

Festskrift skildrer 50 år med Alsønderup Fester

Også i rollen i Matador som tjener på Jernbanerestauranten, Severin Boldt husker mange Per Pallesen. Desuden har han været instruktør i flere revyer og på teatret.

Det foregår torsdag 31. oktober kl. 13.30.

CV

Se billederne: Alsønderup festede trods halvskidt vejr