Annette Rieva fra Venstre er glad for, at der nu endelig er kommet skred i fiberudrulningen i Hillerød. Pressefoto

Annette Rieva fra Venstre er glad for, at der nu endelig er kommet skred i fiberudrulningen i Hillerød. Pressefoto

DEBAT: Fibernet-konkurrencen boomer i Hillerød

Annette Rieva, byrådsmedlem for Venstre, Pibe Møllevej 16, Alsønderup

I denne tid ser vi en markant interesse for fibernetudrulning i Hillerød, og glædeligt er det at konstatere, at lokalsamfundene nu er blevet tydelige på bykortet. Ikke mindre end tre udbydere har meldt sig ind i kampen om de små bysamfund med tilsagn helt fra gratis opkobling til fordelagtige abonnementer.

Klage kan man ikke, men jeg kan da tænke, det er en svær opgave at vælge, da kriterierne er vidt forskellige. Derudover er tilslutningskravene ligeledes mangfoldige. Nogle udbydere kræver en fjerdedel tilmeldte, hvor andre kræver næsten 100 %. Min anbefaling må her være, at man i grundejerforeningerne får talt om en nogenlunde ens tilmelding, således at man opfylder tilslutningskravene.

Konkurrence og de medfølgende valgmuligheder er godt for borgerne - og jeg er rigtig glad for, at der nu endelig er kommet skred i fiberudrulningen i Hillerød.

Publiceret 18 September 2019 17:00