"Vi SKAL bremse den globale temperaturstigning. Vi SKAL se en ændring i udledningskurven for drivhusgasser NU," skriver Marie Schmidt fra Aktionsgruppen fra Den Grønne Paraplybevægelse. Arkivfoto: Mdt

DEBAT: Strejk for klimaet

Marie Schmidt, Sophienborg Alle 1B, Hillerød, på vegne af Aktionsgruppen fra Den Grønne Paraplybevægelse – Hillerød

Dette er en opfordring til voksne i alle aldre, arbejdsstyrken, erhvervslivet, fagbevægelsen, ledige, pensionister, alle..

Jo, også til dig…

Kloden rundt vil millioner forlade deres arbejdspladser og tilslutte sig de unges klimastrejker 20. og 27. september.

Vi skylder at svare de unges velbegrundede råb om klimahandling. Millioner af mennesker er allerede ofre for klimakatastrofer. Klimakatastrofer der er accelereret tidligere end forudsagt. Vi SKAL bremse den globale temperaturstigning. Vi SKAL se en ændring i udledningskurven for drivhusgasser NU.

Kom med og svar ungdommen:

JA – vi hører jer

JA – vi er opgaven voksne

JA – vi effektuerer handling NU

Hvis vi ikke omstiller vores livsform grundlæggende i et afsindigt tempo, så når vi et punkt, hvor det ikke længere er menneskeligt muligt at bevare livsgrundlaget på kloden

Mød op til klimastrejken fredag 20. september klokken 10-13 på Torvet i Hillerød.

Videnskaben fortæller de unge, at hvis vi ikke omstiller vores livsform grundlæggende i et afsindigt tempo, så når vi et punkt, hvor det ikke længere er menneskeligt muligt at bevare livsgrundlaget på kloden. Samtidig omgives de unge af et samfund, der fortsætter ufortrødent i samme rille. De ved, at den måde, vi lever på, ødelægger deres fremtid. De ved, at C02-kurven stadig stiger.

Hvordan mon det er, at vokse op i den dobbelthed og handlingslammelse?

Vi skylder at bakke dem utvetydigt op og vise, at nu går vi i gang. Og efter strejken, går vi også i gang:

· Tal om klima med kolleger, familie og venner, kunder i butikken, medpassagerer, elever, studerende, lærere og professorer.

· Tag op på din arbejdsplads, din boligforening, din ejerforening, dit barns institution, din kommune hvad I skal gøre, for at mindske udledningerne NU.

· Bliv en del af Den Grønne Paraplybevægelse i Hillerød for at være sammen om at skubbe Hillerød i en grønnere retning

Publiceret 13 September 2019 16:00

Tjener Boldt på besøg i Alsønderup

Foredrag Skuespiller Per Pallesen kommer på besøg i Kulsviergården i Alsønderup og holder foredrag om et langt liv i dansk revy og teater. Det er Lanbosenior Nordsjælland, der arrangerer foredraget i Kulsviergården, hvor alle er velkomne. hvor der også serveres kaffe og kage.

Lokale unge med i familiemusical

Per Pallesen er kendt for en lang række roller ikke mindst på revyscenen og i TV. Man behøver blot sige ”osse li’e på en studs” og ”Yes my boys”, så husker de fleste danskere Per Pallesen som Mathiesen i et forrygende samspil med Tommy Kenter.

Festskrift skildrer 50 år med Alsønderup Fester

Også i rollen i Matador som tjener på Jernbanerestauranten, Severin Boldt husker mange Per Pallesen. Desuden har han været instruktør i flere revyer og på teatret.

Det foregår torsdag 31. oktober kl. 13.30.

CV

Se billederne: Alsønderup festede trods halvskidt vejr